Afslag på barselsdagpenge og indtræden i orlov ved brug af rugemor

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt for at afklare spørgsmål om ret til barselsdagpenge i forbindelse med surrogatmoderskab. Begge sager omhandlede børn født i udlandet af en rugemor, hvor de tiltænkte forældre søgte om barselsdagpenge efter dansk ret.

I den ene sag søgte en kvinde om barselsdagpenge som den tiltænkte mor til et barn født i Indien af en rugemor. Udbetaling Danmark havde afslået ansøgningen, da kvinden ikke blev anset som retlig mor til barnet efter dansk ret.

I den anden sag søgte en far om at indtræde i rugemorens ret til orlov de første 14 uger efter fødslen af et barn født i USA. Udbetaling Danmark havde afslået dette med henvisning til, at faderen alene havde ret til 2 ugers fædreorlov og 32 ugers forældreorlov. Faderen argumenterede for, at han blev udsat for forskelsbehandling.

Ankestyrelsen stadfæstede Udbetaling Danmarks afgørelser i begge sager.

Anerkendelse af moderskab

I den første sag fik kvinden afslag på barselsdagpenge, da hun ikke blev anerkendt som retlig mor til barnet efter dansk ret. Det er afgørende, at den kvinde, der føder barnet, anses for mor til barnet i Danmark, uanset udenlandske fødselsattester eller pas. En efterfølgende adoptionssag ville normalt ikke medføre ret til barselsdagpenge.

Indtræden i mors orlov

I den anden sag fik faderen afslag på at indtræde i rugemorens orlov de første 14 uger efter fødslen. Dette skyldes, at rugemoren ikke var berettiget til fravær efter barselsloven, da hun ikke havde lovligt ophold i Danmark eller var omfattet af dansk social sikring. En far kan kun indtræde i mors ret til orlov i denne periode, hvis moderen er død eller for syg til at passe barnet. Det havde ingen betydning, at rugemoren havde frasagt sig alle rettigheder til barnet, da hun fortsat var barnets retlige mor efter dansk ret. Ankestyrelsen fandt ikke, at faderen var udsat for forskelsbehandling, da han blev behandlet på lige fod med andre fædre i tilsvarende situationer.