Varmetillæg efter pensionsloven - beregning af brændselsudgifter

En pensionist modtog boligydelse og varmetillæg efter Pensionsloven § 17, stk. 2. Efter en ændring af lejeloven i januar 1995 blev den del af varmeudgiften, der hidtil var indregnet i huslejen, adskilt. For at undgå et fald i boligydelsen blev beregningsgrundlaget for boligydelse forhøjet med 19 kr. pr. kvadratmeter.

Kommunen og Ankenævnet fandt, at pensionisten fik varmetillæg efter to forskellige love til samme formål. De omregnede varmetillægget, så varmeforbruget blev reduceret med 19 kr. pr. kvadratmeter, hvilket medførte, at varmetillægget bortfaldt. Ankenævnet stadfæstede afgørelsen med henvisning til, at der ikke kan udbetales sociale ydelser efter flere love til dækning af samme formål.

Ankestyrelsen indhentede pensionistens varmeregninger, som viste, at udgifterne alene vedrørte levering af naturgas. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare beregningen af varmetillæg, når en del af varmeudgifterne er indregnet i boligydelsen.

Ankestyrelsen fandt, at der ved beregning af pensionistens varmetillæg ikke skulle foretages fradrag i varmeudgiften for det beløb, som tillægges beregningsgrundlaget ved beregning af boligydelse.

Begrundelsen var, at pensionistens varmeudgift ifølge det specificerede varmeregnskab alene vedrørte levering af naturgas, altså egentlige brændselsudgifter.

Principiel vurdering

Ankestyrelsen lagde vægt på, at:

• Personligt tillæg til dækning af varmeudgifter efter Pensionsloven § 17, stk. 2 ydes til dækning af udgifter til brændsel.
• Beløbet, der tillægges ved beregningen af boligydelse, er beregnet til at dække de faste varmeudgifter, som blev overført til varmeregnskabet ved lejelovsændringen i januar 1995.

Det var således ikke udgifter til dækning af samme formål, der kunne afholdes efter begge love. Ankestyrelsen ændrede derfor Ankenævnets afgørelse.