Kontanthjælp til ung hjemmeboende - vurdering af udeboende kriterier

En ansøger fik bevilget kontanthjælp efter taksten for unge hjemmeboende, efter et afbrudt revalideringsforløb. Ansøgeren boede i en lille, selvstændig lejlighed, der ifølge BBR-meddelelsen var tillagt forældrenes lejlighed. Der var separat trappe og indretning med badeværelse, tekøkken, gang og to værelser, men ingen selvstændig lejekontrakt og samme folkeregisteradresse som forældrene.

Ankenævnet fandt, at ansøgeren måtte anses for at være hjemmeboende og udmålte hjælpen i overensstemmelse hermed. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om én samlet lejlighed, hvoraf ansøgeren beboede en del, og at der ikke var oprettet en lejekontrakt.

Ankestyrelsen tiltrådte ankenævnets afgørelse og fandt, at ansøgeren i bistandslovens forstand måtte anses for at være hjemmeboende og dermed kun berettiget til den lavere ydelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at baggrunden for de lavere takster til unge under 25 år var en samordning med niveauet for ydelser efter Statens Uddannelsesstøtte (SU). Derfor fandt Ankestyrelsen, at de regler, der gælder for SU i relation til spørgsmålet om udeboende eller hjemmeboende, også måtte gælde for hjælp efter bistandsloven.

Ankestyrelsen henviste til, at en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende, hvis vedkommende i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældre, jf. bekendtgørelse nr. 671 af 7. august 1995 om Statens Uddannelsesstøtte § 10, stk. 2, nr. 1. Da ansøgeren havde samme folkeregisteradresse som sine forældre, og boligen ifølge BBR-meddelelsen var tillagt forældrenes lejlighed, blev ansøgeren anset for hjemmeboende i henhold til bistandslovens § 37, stk. 3.