Vurdering af arbejdsevne ved seniorførtidspension

To borgere, begge med langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og inden for fem år af folkepensionsalderen, ansøgte om seniorførtidspension. Begge havde omfattende og varige helbredsproblemer, der begrænsede deres arbejdsevne betydeligt. Den ene borger led af svær slidgigt i ryg, nakke og lænd, mens den anden havde flere kræftdiagnoser, hjerteflimmer og svære slidgigtforandringer i ryg, skuldre og knæ. Begge kommuner afslog ansøgningerne med den begrundelse, at der var behov for yderligere afklaring eller udvikling af borgernes arbejdsevne.

Ankestyrelsen ændrede kommunernes afgørelser og tilkendte begge borgere seniorførtidspension. Ankestyrelsen fastslog, at det var dokumenteret, at borgernes arbejdsevne var væsentligt og varigt nedsat i et omfang, der forhindrede dem i at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde eller i et fleksjob. Begge borgere opfyldte desuden kravene om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet samt at have mindre end fem år til folkepensionsalderen. Ankestyrelsen kritiserede kommunernes begrundelse for at kræve yderligere afklaring af arbejdsevnen. For sager om seniorførtidspension skal der ikke iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Vurderingen skal alene fokusere på, om arbejdsevnen er nedsat i forhold til de erhverv, den pågældende kan varetage uden sådanne tiltag. Dette princip er fastsat i Pensionsloven § 17, stk. 3.