Principiel afgørelse om fortolkning af Arbejdsskadesikringsloven § 17 a vedrørende fleksjobvisiterede

Denne sag omhandler en principiel afgørelse fra Ankestyrelsen, der fastlægger rækkevidden af Arbejdsskadesikringsloven § 17 a. Sagen bygger på en dom fra Østre Landsret af 24. april 2015. Landsretten tog stilling til, hvordan midlertidige afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne skal træffes for personer, der er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob efter en arbejdsskade.

Problemstillingen var, om Arbejdsskadesikringsloven § 17 a kun gjaldt for personer, der modtog ledighedsydelse, eller om den omfattede alle, der var visiteret til fleksjob og modtog offentlig ydelse i ventetiden. Arbejdsskadestyrelsen havde tidligere truffet afgørelser efter hovedreglen i Arbejdsskadesikringsloven § 17, stk. 3.

Ankestyrelsen har med denne afgørelse fastslået, at praksis omkring Arbejdsskadesikringsloven § 17 a ændres i overensstemmelse med Østre Landsrets dom.

Landsrettens principielle fortolkning

Landsretten fastslog, at Arbejdsskadesikringsloven § 17 a, stk. 4 (tidligere stk. 3), jf. stk. 1, skal anvendes for alle personer, der er visiteret til fleksjob og står til rådighed herfor, og som i den forbindelse modtager offentlig ydelse som ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse i perioden, indtil de opnår ansættelse i et fleksjob.

Dette betyder, at midlertidige afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne for denne gruppe altid skal træffes efter Arbejdsskadesikringsloven § 17 a og ikke efter hovedreglen i Arbejdsskadesikringsloven § 17, stk. 3.

Konsekvenser for praksis

Den tidligere principafgørelse 170-11 er hermed kasseret og gælder ikke længere. Sagen blev hjemvist til de administrative myndigheder for fornyet behandling i overensstemmelse med den nye fortolkning.