Afslag på flyttehjælp grundet manglende særlig tilknytning og varige arbejdsmuligheder

En dansk statsborger, der samlevede med en kvinde med familie i et andet nordisk land, søgte kommunen om flyttehjælp til udgifter og indskud på i alt 13.045 kr. Ansøger havde fået en tidsbegrænset ansættelse på 1½ år som projektleder i det pågældende land.

Kommunen og Ankenævnet afslog ansøgningen. Begrundelsen var, at ansøger ikke var sikret varige arbejdsmuligheder, og at samleverens familieskab ikke udgjorde en "særlig tilknytning" til landet i henhold til bistandslovens § 47, stk. 3.

Ansøger klagede til Ankestyrelsen og argumenterede for, at ansættelsesperioden var væsentlig længere end kravet for dagpenge, og at stillingen var indarbejdet i et 4-års budget, hvilket indikerede varige arbejdsmuligheder. Han mente også, at samleverens familie i landet burde anerkendes som en særlig tilknytning.

Ankestyrelsen tiltrådte Ankenævnets afgørelse og afslog ansøgningen om flyttehjælp.

Ankestyrelsen fastslog, at:

• Det forhold, at ansøgers samlever havde familie i et andet nordisk land, ikke kunne anses for en "særlig tilknytning til vedkommende land" i henhold til Lov om social bistand § 47, stk. 3.
• En tidsbegrænset ansættelse på 1½ år ikke kunne betragtes som varigt arbejde i lovens forstand.
• Forventninger om forlængelse af ansættelsen ikke kunne ændre vurderingen, da det var de oplysninger om arbejdsforholdets varighed, der forelå på flyttetidspunktet, som skulle lægges til grund for afgørelsen om varigt arbejde i henhold til Aktivloven § 85, stk. 2.