Manglende refusion ved frit valg af plejebolig uden visitation i fraflytningskommune

En borger, der var visiteret til et botilbud efter Serviceloven § 108 af B Kommune, ønskede at flytte til en plejebolig i A Kommune. B Kommune udarbejdede et matchningsskema og formidlede borgerens ønske til A Kommune, som herefter traf afgørelse om at optage borgeren i en plejebolig. Borgeren havde behov for personlig og praktisk hjælp samt social støtte grundet alkohol- og spillemisbrug.

B Kommune afviste at yde refusion for udgifterne til plejeboligen, da kommunen mente, at borgeren ikke var visiteret til et tilsvarende botilbud, som vedkommende ville være berettiget til i B Kommune. A Kommune klagede over afgørelsen og fastholdt, at der var ret til refusion, idet det frie boligvalg efter kommunens opfattelse gælder mellem alle relevante botilbud. A Kommune henviste desuden til principafgørelse 98-09 og mente, at situationen var omfattet af Retssikkerhedsloven § 9, stk. 7.

Ankestyrelsen har principielt afgjort, at der ikke er ret til refusion for udgifterne nævnt i Retssikkerhedsloven § 9c, stk. 1, når borgeren ikke opfylder betingelserne for visitation til den konkrete boform i fraflytningskommunen. Dette betyder, at A Kommune selv må afholde udgifterne.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at en forudsætning for refusion efter Retssikkerhedsloven § 9c er, at en af bestemmelsens betingelser er opfyldt. Sagen opfyldte ikke betingelsen i Retssikkerhedsloven § 9c, stk. 4, da B Kommune ikke havde visiteret borgeren til ophold i en plejebolig. Der var derfor ikke tale om, at borgeren udnyttede sin ret til frit valg mellem ligestillede tilbud.

Ligeledes opfyldte sagen ikke Retssikkerhedsloven § 9c, stk. 2, da B Kommune ikke som myndighed havde været medvirkende til, at borgeren fik ophold i plejeboligen. Ankestyrelsen fremhævede, at B Kommune kun formidlede borgerens ønske, mens det var A Kommune, der traf den afgørende beslutning om optagelse i plejeboligen. Efter indflytningen overgik både handle- og betalingsforpligtelsen til A Kommune.

Ankestyrelsen bemærkede desuden, at en borger omfattet af Serviceloven § 108 ikke nødvendigvis kan kompenseres ved en plejebolig, hvilket indikerer forskellige visitationskriterier. Den principafgørelse (98-09), som A Kommune henviste til, blev fundet misvisende og ville blive ophævet. Afgørelsen er i tråd med principafgørelse 79-12, som fastslår, at refusion forudsætter, at udgiften er opstået som følge af en afgørelse fra den kompetente myndighed.