Principiel afklaring om vurdering af erstatning for tab af erhvervsevne ved arbejde i EU-land

En person, der siden 1999 havde arbejdet som slagteriarbejder, fik i 2006 anerkendt dobbeltsidigt karpaltunnelsyndrom som en erhvervssygdom. Skaden medførte, at personen måtte ophøre med slagteriarbejdet og blev omskolet til levnedsmiddeltekniker. I april 2009 fik personen arbejde som levnedsmiddeltekniker i Tyskland.

Sagen blev antaget til principiel behandling for at afklare, hvordan erstatning for tab af erhvervsevne skal vurderes for en person, der efter en arbejdsskade rejser til et andet EU-land for at arbejde. Problemstillingen var, hvordan man sammenligner indtægtsforhold, når lønniveauet er forskelligt mellem landene.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og fastsatte erstatning for tab af erhvervsevne til 15 procent.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderede, at en direkte sammenligning af den aktuelle løn i Tyskland med den potentielle løn som slagteriarbejder i Danmark ikke var retvisende på grund af forskelle i lønniveauet mellem landene.

I stedet blev tabet af erhvervsevne vurderet ved at sammenligne den indtægt, personen kunne have opnået som levnedsmiddeltekniker i Danmark i 2012, med den indtægt personen ville have haft som slagteriarbejder i Danmark i samme periode.

Forskellen på 65.000 DKK svarede til en indtægtsnedgang på 13 procent.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at personen havde skånebehov over for håndledsbelastende arbejde, ikke kunne vende tilbage til slagteriarbejdet, havde et varigt mén på 8 procent og havde udnyttet ressourcerne til omskoling. På baggrund heraf blev det skønsmæssigt fastsat, at der var et blivende erhvervsevnetab på 15 procent, selvom den direkte lønnedgang var 13 procent.

Der udbetales erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har medført nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, og erhvervsevnen er nedsat med mindst 15 procent jf. Lov om arbejdsskadesikring § 17, stk. 1.

Ankestyrelsen bemærkede, at advokatens argument om et højere tab baseret på faktiske tyske indtægter blev afvist, da tyske indtægtsforhold ikke blev anset for sammenlignelige med danske forhold i denne vurdering.