Lejer pålagt hovedrengøring, men udlejer får ikke medhold i krav om omfattende istandsættelse

Sagen omhandler en tvist mellem udlejer og lejer om vedligeholdelse af et lejemål i København. Udlejer krævede omfattende istandsættelse, herunder hovedrengøring, fjernelse af lugtgener, maling af lofter og vægge, tapetsering, maling af træværk, rør og radiatorer, udskiftning af defekt toilet samt slibning og lakering af gulve. Lejemålet var indgået i 1964, og lejer havde ifølge lejekontrakten den indvendige vedligeholdelsespligt. Huslejenævnet pålagde oprindeligt kun lejer at foretage hovedrengøring og fjerne lugtgener inden for en måned. Udlejer ankede denne afgørelse til ankenævnet, som ophævede tidsfristen, da der ikke var lovhjemmel til at fastsætte en sådan. Ankenævnet foretog en ny besigtigelse og vurderede, at lejemålet trængte til hovedrengøring, og at der var væsentlige lugtgener og uhygiejniske forhold. Ankenævnet bekræftede, at lejer havde den indvendige vedligeholdelsespligt, men at udlejer havde overtaget vedligeholdelsespligten for visse installationer, herunder toilettet.

Ankenævnet ændrede huslejenævnets afgørelse ved at ophæve tidsfristen for udbedring. Ankenævnet fastholdt, at lejer skulle foretage hovedrengøring og fjerne lugtgener, men gav ikke udlejer medhold i de øvrige krav om omfattende istandsættelse. Ankenævnet konkluderede, at lejer ikke havde opfyldt sin pligt til renholdelse og vedligeholdelse af lejemålet ifølge boligreguleringslovens § 21, stk. 1 og lejelovens kapitel IV. Vedrørende det defekte toilet blev det fastslået, at udlejer havde overtaget vedligeholdelsespligten for dette, men at spørgsmålet om lejers eventuelle erstatningsansvar henhørte under domstolene. Afgørelsen var således delvis i favør af både lejer og udlejer, hvilket afspejles i 'Delt' medhold.