Tilbagebetaling af børnetilskud og pension - mod bedre vidende?

En førtidspensionist havde uberettiget modtaget 41.230 kr. i børnetilskud fra 1990-1995 og 46.020 kr. i pensionstillæg som enlig fra 1994-1995. Dette skyldtes, at hun siden 1990 havde været samlevende, men fortsat modtog ydelserne som enlig. Pensionisten benægtede ikke samlivsforholdet. Hun havde desuden betalt for lidt i skat i 1992-1993 grundet forhøjet personfradrag som enlig.

Baggrund for ydelserne

• Børnetilskud: Pensionisten havde selv ansøgt og årligt underskrevet blanketter, hvor hun erklærede ikke at være samlevende. Blanketterne forklarede definitionen af et samlivsforhold.
• Pensionstillæg: Pensionisten overgik automatisk til pensionstillæg i 1994 uden særskilt ansøgning. Kommunen havde kun givet en generel orientering om de ændrede regler, og pensionisten modtog årligt en pensionsmeddelelse med beregningsgrundlaget.

Byretten havde fundet, at pensionisten objektivt set havde overtrådt reglerne om bedrageri, men fandt hende straffri. Sagen blev behandlet principielt for at afklare betydningen af straffrihed for tilbagebetalingskravet.

Ankestyrelsen fandt, at pensionisten var forpligtet til at tilbagebetale 41.230 kr. i børnetilskud for perioden 1990-1995. Ydelserne blev anset for modtaget mod bedre vidende.

Begrundelse for tilbagebetaling af børnetilskud

Ankestyrelsen lagde vægt på:

• Pensionistens samlivsforhold siden 1990 var en ændring, hun burde have indset ville påvirke børnetilskuddet.
• Hun havde årligt underskrevet blanketter, der klart angav, at hun ikke var samlevende, og som forklarede samlivsforholdets definition.
• Pensionisten havde selv oplyst, at hun var usikker på ydelsens korrekthed og havde overvejet at kontakte kommunen.

Det forhold, at Byretten havde fundet pensionisten straffri, ændrede ikke Ankestyrelsens vurdering af, at børnetilskuddet var modtaget mod bedre vidende. Kommunens årlige blanket blev anset for tilstrækkelig vejledning. Ankestyrelsen stadfæstede Ankenævnets afgørelse om tilbagebetaling af børnetilskud.

Afgørelse om pensionstillæg

Ankestyrelsen fandt derimod ikke grundlag for at kræve tilbagebetaling af 46.020 kr. i pensionstillæg for perioden 1994-1995. Selvom ydelsen var modtaget med urette, fandt Ankestyrelsen ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at pensionisten havde modtaget den mod bedre vidende, jf. Pensionsloven § 42.

Ankestyrelsen lagde vægt på:

• Pensionistens reducerede intellektuelle ressourcer, som gjorde det vanskeligt at forstå almindelige beskrivelser og sammenhænge.
• Pensionstillægget blev udbetalt automatisk fra 1994, uden at pensionisten havde indgivet særskilt ansøgning eller afgivet oplysninger.
• Kommunen havde kun givet en generel orientering om reglerne, og pensionisten var kun orienteret om beregningsgrundlaget via årlige pensionsmeddelelser.

Ankestyrelsen ophævede Ankenævnets afgørelse vedrørende tilbagebetaling af for meget udbetalt pension. Spørgsmålet om for lidt betalt skat henhørte under skattemyndighederne.