Børnefamilieydelse til udenlandsk arbejdstager: Spørgsmål om tilbagevirkende kraft

Sagen omhandlede en borger bosiddende i Sverige, som arbejdede i Danmark. Borgeren modtog svenske børneydelser, der var lavere end den danske børnefamilieydelse, hvilket berettigede borgeren til at modtage differencen fra Danmark.

Kommunen havde oprindeligt afgjort, at udbetalingen først kunne ske fra kvartalet efter ansøgningens modtagelse. Denne afgørelse blev ændret af Ankenævnet, som fandt, at borgeren var berettiget til børnefamilieydelse med tilbagevirkende kraft fra første kvartal efter børnenes fødsel. Ankenævnet henviste til, at EF-forordning 574/72, art. 86 alene var en ordensforskrift.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen og anførte, at Ankenævnets afgørelse stred mod gældende praksis, som fastsat i SM EF-1-93, der angav, at udbetaling til modtagere i udlandet kunne ske fra første kvartal efter ansøgningstidspunktet. Sagen blev behandlet i et principielt møde for at afklare spørgsmålet om tilbagevirkende kraft for børnefamilieydelse til modtagere med bopæl i udlandet.

Ankestyrelsen fandt, at borgeren var berettiget til dansk børnefamilieydelse som tillæg til de svenske ydelser med virkning fra første kvartal efter børnenes fødsel. Dette betød ret til ydelser fra 1. januar 1994 og for det yngste barn fra 1. april 1996.

Begrundelse for tilbagevirkende kraft

Ankestyrelsen lagde vægt på flere punkter i sin afgørelse:

• Børnefamilieydelse udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, hvor retten er erhvervet, altså efter barnets fødsel, jf. Børne- og ungeydelsesloven § 6, stk. 2 og Børne- og ungeydelsesloven § 5, stk. 1.
• Ydelsen udbetales uden ansøgning, jf. Børne- og ungeydelsesloven § 5, stk. 1.
• Kravet om ansøgning i EØF-forordning 574/72, art. 86, stk. 1 og art. 88 for personer omfattet af art. 73 og 74 i EØF-forordning 1408/71 blev anset for en ordensforskrift. Dette kunne ikke medføre, at en erhvervet rettighed først kom til udbetaling på et senere tidspunkt.
• Der blev henvist til EF-rettens ligebehandlingsprincip og til, at ansøgningskravet for EF-borgere var fastsat af praktiske grunde. Udgangspunktet er at ligestille ansøgeren med en dansk statsborger, som er berettiget til ydelsen fra barnets fødsel, hvilket muliggør udbetaling med tilbagevirkende kraft.
• Endvidere henviste Ankestyrelsen til punkt 43 i vejledning af april 1997 om EF-regler, hvoraf det fremgik, at danske familieydelser kan udbetales med tilbagevirkende kraft, medmindre der er tale om ordinært børnetilskud til enlige forsørgere.

Ankestyrelsen tiltrådte dermed Ankenævnets afgørelse.