Renseris erstatningsansvar for afsmitning fra andet tøj under rensning

Tre forbrugere oplevede, at deres tøj blev beskadiget under en renseproces, hvor mørke pletter opstod som følge af afsmitning fra en anden jakke. Denne jakke var mærket med en vedligeholdelsesanvisning, der angav, at den kunne tåle den anvendte rensebehandling (perclorbehandling).

Den erhvervsdrivende, renseriet, afviste forbrugernes krav om erstatning. Renseriet argumenterede for, at skaden ikke kunne tilskrives dem, da rensningen var udført i overensstemmelse med jakkens mærkning. De mente derfor, at den skadevoldende jakke måtte have været fejlmærket, og henviste forbrugerne til at rette deres erstatningskrav mod jakkens sælger eller importør.

Forbrugerne valgte herefter at indbringe sagerne for Forbrugerklagenævnet for at få afgjort spørgsmålet om erstatningsansvar.

Forbrugerklagenævnet besigtigede det beskadigede tøj og konstaterede en mængde små mørke pletter på både frakke og benklæder. Nævnet bemærkede også en reparation efter en lille flænge på frakken, som dog blev vurderet til at skyldes almindelige brugsomstændigheder og ikke rensningen.

Renserens ansvar for afsmitningsskade

Nævnet lagde til grund, at pletterne skyldtes afsmitning fra knapperne på en anden jakke, der blev renset samtidig. Denne jakke var mærket med "P", hvilket indikerer, at den skulle kunne tåle en perclorbehandling. På trods af den korrekte renseprocedure og den skadevoldende jakkes mærkning, fandt nævnet, at risikoen for beskadigelsen måtte påhvile renseriet.

Nævnet begrundede sin afgørelse med, at renseriet havde valgt renseproceduren og bestemt, hvilket tøj der skulle renses sammen. Renseriet havde desuden mulighed for at forholde sig kritisk til vedligeholdelsesmærkning og materialesammensætning. Det blev også fremhævet, at renseriet har mulighed for at sikre sig bevis for skadens opståen og for at gøre regres gældende mod producenten af det tøj, der forårsagede produktskaden. De hensyn, der ligger bag mellemhandlerens hæftelsesansvar for produktskader, som udviklet i retspraksis og i Produktansvarsloven § 10, blev anset for at være gældende også for renseren i denne situation.

Erstatningens størrelse

På baggrund af ovenstående fandt nævnet, at renseriet var erstatningsansvarlig for den værdiforringelse, der var sket som følge af afsmitningen. Erstatningen blev skønsmæssigt fastsat til 1.500 kr. inklusive rensevederlaget, under hensyntagen til tøjets alder og stand, herunder at frakken allerede var skadet af brug.