Afslag på kontanthjælp begrundet i manglende udnyttelse af arbejdsmuligheder i andre landsdele

En faglært ansøger, der var enlig og uden forsørgerpligter, havde mistet sin dagpengeret og søgte om kontanthjælp. Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at ansøger ikke havde udnyttet sine arbejdsmuligheder tilstrækkeligt. Kommunen mente, at ansøger burde søge arbejde i andre landsdele, hvor der var mangel på faglært arbejdskraft inden for hans fag, da han ikke havde særlige forpligtelser, der hindrede mobilitet.

Ansøgers arbejdsløshedskasse oplyste, at de normalt ikke henviste ledige til arbejde i andre landsdele, medmindre der var tale om akut mangel på arbejdskraft. Det sociale nævn omgjorde kommunens afgørelse og fandt, at ansøger var berettiget til kontanthjælp. Nævnet begrundede dette med, at det ikke var et lovligt kriterium at afslå kontanthjælp med henvisning til mangel på arbejdskraft i andre landsdele, og at der ikke var tale om et rimeligt tilbud om arbejde.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen, da de anså sagen for at være af principiel betydning vedrørende kontanthjælpsmodtageres rådighedsforpligtelse og udnyttelse af arbejdsmuligheder, især for borgere uden væsentlige forpligtelser.

Ankestyrelsen tiltrådte det sociale nævns afgørelse og fastslog, at en kommune ikke kan afslå en ansøgning om kontanthjælp alene med henvisning til, at der er mangel på arbejdskraft i andre dele af landet.

Begrundelsen var, at et tilbud om arbejde i henhold til Aktivloven § 13, stk. 1 skal være både konkret og rimeligt. Dette indebærer, at der skal være tale om et specifikt arbejdsforhold, og at transporttiden til arbejdet skal være rimelig. Selvom arbejdsløshedskassernes praksis kan være vejledende, skal kommunen altid foretage en individuel vurdering af ansøgerens forhold.

Da ansøgeren ikke havde modtaget et konkret tilbud om arbejde i forbindelse med sin ansøgning om kontanthjælp, fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at vurdere, om der var grund til at fravige arbejdsløshedskassernes praksis på området.