Fastholdelse af tilbagebetalingspligt på kontanthjælp efter indfrielse af studiegæld

En 24-årig mand, der havde afbrudt sine økonomistudier på universitetet grundet en psykisk lidelse, henvendte sig til kommunen i november 1996 for at søge støtte. Han boede hjemme hos sine forældre og havde under studietiden modtaget SU og optaget studielån, som han havde investeret i obligationer. Kommunen informerede ham om, at han skulle anvende sin formue til forsørgelse.

Efter kommunens afgørelse om formueanvendelse solgte ansøger obligationerne og indfriede studiegæld for ca. 82.000 kr., hvilket efterlod ham med ca. 25.000 kr. Forvaltningen opgjorde hans samlede formue til 107.000 kr. og mente, at den resterende del ud over et fradragsberettiget beløb burde have været brugt til forsørgelse, før han var berettiget til kontanthjælp.

Ansøger modtog kontanthjælp fra 1. december 1996 med tilbagebetalingspligt i henhold til Lov om social bistand § 26, stk. 1, nr. 1, da indfrielsen af studiegæld blev anset for uforsvarlig økonomi. Efter en periode med afdækning af hans psykiske tilstand ophævede kommunen tilbagebetalingspligten fra 1. juli 1997, men fastholdt den for perioden 1. december 1996 til 1. juli 1997.

Ansøger klagede over tidspunktet for ophævelsen af tilbagebetalingspligten og manglende hjælp til uddannelse efter Lov om social bistand § 43. Han argumenterede for, at den nye afgørelse burde have tilbagevirkende kraft, og at indfrielse af statsgaranteret studielån ikke burde betragtes som uforsvarlig økonomi, eller at formuen burde være set bort fra efter Lov om social bistand § 39 som øremærket til uddannelse. Det sociale nævn fastholdt kommunens afgørelse.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at pålægge kommunen at ophæve tilbagebetalingspligten med virkning fra et tidligere tidspunkt end sket. Ankestyrelsen tiltrådte, at kommunen med rette havde ydet ansøger kontanthjælp med tilbagebetalingspligt i henhold til Lov om social bistand § 26, stk. 1, nr. 1 med virkning fra 1. december 1996.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• Ansøger var i besiddelse af en formue på godt 100.000 kr. i november 1996, som han i en periode kunne have anvendt til at leve for.
• Indfrielse af ikke-forfalden gæld blev anset for uforsvarlig økonomi i bistandslovens betydning. Dette gjaldt uanset, at formuen stammede fra studielån, og at den blev brugt til at indfri disse lån. Studielån var bestemt til at dække studie- og leveomkostninger, men der var fri dispositionsret.
• Ansøgers psykiske lidelse blev ikke anset for at være af en sådan sværhedsgrad, at han havde manglet evne til at forstå arten af sine økonomiske dispositioner.
• Kommunen var berettiget til at udbetale kontanthjælp med tilbagebetalingspligt for en periode svarende til det tidsrum, hvor ansøger med rimelighed burde have klaret sig økonomisk for sin formue. Der forelå ikke oplysninger, der kunne begrunde, at en formue af den størrelse skulle være opbrugt på mindre end 7 måneder.
• At kommunen senere modtog yderligere informationer om ansøgers lidelse, kunne ikke begrunde, at tilbagebetalingspligten blev ophævet for den omhandlede periode.