Umyndig forbrugers erstatningsansvar for mobilabonnement

En 17-årig forbruger tilmeldte sig et forbrugsbaseret teleabonnement online. Ved tilmeldingen opgav hun urigtigt sit fødselsår for at fremstå som myndig, hvilket var en betingelse for oprettelse af abonnementet.

Abonnementsvilkår og forbrug

Abonnementet krævede indbetaling af penge på en taletidskonto, der skulle dække forbruget. Ifølge vilkårene kunne forbrugeren dog opnå en mindre kredit på op til 7 dage eller maksimalt 200 kr., hvis forbruget overskred den indbetalte taletid. Herefter ville tjenesten blive lukket uden varsel.

I de første ni måneder overholdt forbrugeren abonnementsvilkårene og foretog indbetalinger, der dækkede hendes forbrug. I de efterfølgende måneder opbyggede hun imidlertid en gæld på 5.508 kr. I denne periode modtog forbrugeren ikke de sædvanlige advarsler om indbetaling af taletid.

Udbyderens krav og forbrugerens indsigelse

Udbyderen lukkede kontoen og krævede betaling af den oparbejdede gæld. Forbrugeren gjorde indsigelse mod kravet med henvisning til, at tjenesten burde have været spærret i henhold til abonnementsvilkårene. Desuden argumenterede hun for, at hun var umyndig ved aftalens indgåelse og derfor alene burde hæfte for et beløb på 200-500 kr. Udbyderen fastholdt sit krav, hvorefter forbrugeren indbragte sagen for Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerklagenævnet afgjorde, at aftalen var ugyldig, da klageren som 17-årig ikke selv kunne forpligte sig ved den indgåede aftale. Dette blev vurderet i henhold til Værgemålsloven § 1, stk. 2 sammenholdt med Værgemålsloven § 44.

Opgørelse af mellemværende ved urigtige oplysninger

På trods af aftalens ugyldighed lagde nævnet vægt på, at klageren ved aftalens indgåelse havde opgivet et urigtigt fødselsår for at fremstå som myndig. Parternes mellemværende skulle derfor opgøres i medfør af Værgemålsloven § 45, stk. 1 og Værgemålsloven § 45, stk. 2. Disse paragraffer fastslår, at parterne skal tilbagelevere, hvad de har modtaget, eller erstatte dets værdi. Den umyndige skal dog kun yde erstatning i det omfang, det modtagne skønnes at være kommet denne til nytte. Hvis den umyndige har givet urigtige oplysninger, kan det pålægges den umyndige at erstatte det tab, som aftalen har medført, i det omfang det findes rimeligt.

Nævnets vurdering af erstatningens størrelse

Ved vurderingen af den rimelige erstatning lagde nævnet især vægt på følgende omstændigheder:

• Udbyderen foretog ingen kontrol af klagerens personlige data ved oprettelsen af abonnementet, selvom de måtte være klar over, at tilbuddet kunne være attraktivt for unge under 18 år.
• Klageren overholdt abonnementsvilkårene de første ni måneder, men synes herefter at have fået personlige problemer, der påvirkede hendes telefonforbrug.
• Udbyderen undlod at spærre telefonen i overensstemmelse med abonnementsvilkårenes punkt 9.2, som foreskrev lukning af tjenesten senest syv dage efter overskridelse af den maksimale kredit på 200 kr.

På baggrund af disse omstændigheder fandt nævnet det rimeligt, at klageren alene skulle betale en erstatning på 500 kr. til udbyderen. Fra dette beløb skulle modregnes et gebyr på 80 kr. for sagens behandling ved Forbrugerklagenævnet, jf. Forbrugerklagenævnsloven § 9, stk. 3. Udbyderens krav udgjorde herefter 420 kr.