Privatalarm tav under hærværk – Forbruger fik ikke medhold i krav om tilbagebetaling

En forbruger tegnede i marts 1998 abonnement på en trådløs privatalarm. I februar 2002 oplevede forbrugeren et indbrud i sit hjem, hvor tyven umiddelbart efter at være brudt ind smadrede alarmenheden, hvilket forhindrede udløsning af alarmen. Forbrugeren mente, at alarmanlægget ikke levede op til den erhvervsdrivendes markedsføringsmateriale, som lovede øjeblikkelig signalering til alarmcentralen ved indbrud. På denne baggrund krævede forbrugeren tilbagebetaling af udgiften til etablering af alarmanlægget samt abonnementsafgiften for hele abonnementsperioden.

Den erhvervsdrivende afviste kravet med den begrundelse, at det manglende alarmsignal skyldtes hærværk mod anlægget, at anlægget havde fungeret korrekt indtil indbruddet, og at abonnementsafgiften dækkede ydelser som vedligeholdelse, alarmberedskab, døgnovervågning af signal og eftersyn, som alle var blevet leveret. Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerklagenævnet traf afgørelse om, at forbrugeren ikke fik medhold i sine krav.

Nævnets Begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at den indgåede abonnementsaftale om en trådløs privatalarm, ligesom andre privatalarmer, er indrettet med en 10-sekunders forsinkelse til at deaktivere anlægget med en kode efter åbning af entredøren. Forbrugeren måtte antages at være bekendt med denne funktion. På den baggrund fandt nævnet, at det ikke var upåregneligt for forbrugeren, at en tyv inden for de samme ti sekunder ville kunne nå at øve hærværk mod alarmenheden og dermed forhindre signalafsendelse til den erhvervsdrivende.

Nævnet fandt desuden, at forbrugeren ud fra abonnementsbetingelserne og den erhvervsdrivendes markedsføringsmateriale ikke var berettiget til at forvente, at der altid ville blive sendt et signal til kontrolcentralen, hvis forbindelsen til anlægget blev afbrudt. Det blev anført, at en sådan løsning er dyrere og typisk vælges af institutioner med store værdier, såsom banker og guldsmede.

På baggrund af ovenstående vurderinger fandt nævnet, at forbrugeren ikke havde godtgjort, at der var mangler ved den erhvervsdrivendes ydelser, og nævnet kunne derfor ikke give forbrugeren medhold i de fremsatte krav.