Børnefamilieydelse: Folkeregistrering og fælles forældremyndighed

To sager omhandlede forældres ret til børnefamilieydelse ved fælles forældremyndighed og uenighed om børnenes folkeregistrering. I begge tilfælde boede børnene lige meget hos begge forældre, hvilket skabte tvister om, hvem der var berettiget til ydelsen.

I den første sag flyttede moderen i juli 1994 og meldte børnene til sin nye adresse. Faderen protesterede, da han ikke havde samtykket. Kommunen afslog faderens ansøgning om børnefamilieydelse for oktober kvartal 1994, da børnene var registreret hos moderen. Indenrigsministeriet annullerede senere moderens flyttemeddelelse, da der ikke var objektive forhold, der viste større tilknytning til den ene forælder, og børnene derfor blev anset for at være folkeregistreret hos faderen.

I den anden sag fik faderen i november 1993 tilkendt forældremyndigheden ved dom og meldte børnene til sin adresse. Dommen blev dog anket, hvilket fastholdt fælles forældremyndighed. Efterfølgende opstod der mange adresseændringer forårsaget af forældrenes uenighed om børnenes folkeregistrering. Kommunen afslog faderens ansøgning om børnefamilieydelse for januar kvartal 1994, idet de mente, at udbetalingsreglen i Børne- og ungeydelsesloven § 4, stk. 4 ikke kunne anvendes grundet de mange flytninger.

Ankestyrelsen behandlede begge sager principielt for at afklare, hvem der var berettiget til børnefamilieydelse, når forældre med fælles forældremyndighed er uenige om børnenes folkeregistrering.

Afgørelse i sag 1

I den første sag ændrede Ankestyrelsen ankenævnets afgørelse og fastslog, at faderen havde ret til børnefamilieydelse for oktober kvartal 1994. Dette skyldtes, at Indenrigsministeriet havde annulleret moderens flyttemeddelelse, hvilket betød, at børnene fortsat var folkeregistreret hos faderen. Ankestyrelsen fandt, at faderen havde ret til ydelsen, selvom den allerede var udbetalt til moderen, jf. Børne- og ungeydelsesloven § 4, stk. 4. Der var ikke grundlag for at kræve ydelsen tilbage fra moderen, da hun ikke havde modtaget den uberettiget mod bedre vidende, jf. Børne- og ungeydelsesloven § 7, stk. 1.

Afgørelse i sag 2

I den anden sag tiltrådte Ankestyrelsen ankenævnets afgørelse og fandt, at faderen ikke havde ret til børnefamilieydelse for januar kvartal 1994. Ankestyrelsen lagde vægt på, at dommen om forældremyndighed var anket og havde opsættende virkning, hvorfor der fortsat var fælles forældremyndighed. Det blev ikke godtgjort, at børnene boede mere hos faderen end hos moderen. Desuden fandt Ankestyrelsen, at der ikke kunne tages hensyn til forældrenes flyttemeddelelser til folkeregistret, efter at uenigheden var opstået, i henhold til Børne- og ungeydelsesloven § 4, stk. 4 og Indenrigsministeriets vejledning om folkeregistrering. Ydelsen var derfor korrekt udbetalt til moderen.