Adoptionstilskud - krav om fast bopæl ved ansøgningstidspunkt

Et ægtepar rejste den 7. juni 1995 til Kina, hvor manden skulle arbejde. Familien bevarede deres hus i Danmark, som blev udlejet under opholdet. Den 30. august 1995 blev familien godkendt til at adoptere et udenlandsk barn, mens de fortsat boede i Kina.

Moderen og den adopterede kinesiske pige indrejste til Danmark den 14. juli 1996 og blev tilmeldt folkeregistret på en midlertidig adresse. Familien ansøgte om adoptionstilskud den 31. juli 1996.

Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at familien ikke havde fast bopæl i Danmark på tidspunktet for adoptionsgodkendelsen. Ankenævnet stadfæstede afslaget med den begrundelse, at familiens tilmelding til folkeregistret i perioden 1. juli - 1. oktober 1996 havde været af midlertidig karakter, og de derfor ikke havde fast bopæl i Danmark på ansøgningstidspunktet.

Ankestyrelsen ændrede ankenævnets afgørelse og fandt, at adoptanten var berettiget til adoptionstilskud.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen lagde særlig vægt på, at ifølge Børnetilskudsloven § 10b, stk. 2 udbetales adoptionstilskud efter ansøgning, når det kan attesteres, at barnet er ankommet til Danmark. Ud fra lovens ordlyd og formål fastslog Ankestyrelsen, at et adoptionstilskud tidligst kan udbetales efter ansøgning og barnets hjemtagelse. Det er derfor på dette tidspunkt, at kravet om fast bopæl i Danmark skal være opfyldt.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at adoptanten på tidspunktet for ansøgningen om adoptionstilskud (31. juli 1996) måtte anses for at have fast bopæl i Danmark. Dette skyldtes, at adoptanten den 14. juli 1996 var indrejst til Danmark og tilmeldt folkeregistret. Det forhold, at adoptanten ændrede folkeregisteradresse den 1. oktober 1996, kunne ikke tillægges betydning, idet loven ikke indeholder hjemmel til at stille betingelse om, at tilmeldingen til en bestemt adresse skal have en vis tidsmæssig udstrækning.