Afslag på kontanthjælp efter flytning til Danmark begrundet i børns trivsel

En ansøger, der var gift med en dansk statsborger, boede indtil januar 2001 sammen med sin ægtefælle og fem børn i Uganda. Parret arbejdede i et firma, hvor manden var delvis medejer, og fik dækket leveomkostninger i stedet for løn, da egentlig aflønning først skulle ske ved overskud.

I januar 2001 flyttede ansøger og børnene tilbage til Danmark, mens ægtefællen blev i Uganda for at fortsætte arbejdet. Flytningen var begrundet i børnenes manglende trivsel i Uganda, og der var ikke tale om samlivsophævelse på grund af uoverensstemmelser.

Kommunen afslog ansøgningen om kontanthjælp. De henviste til, at selvom der var sket en ændring i ansøgers forhold ved flytningen, var denne begrundet i børnenes trivsel, og der var ikke tale om samlivsophør. Ansøger mistede heller ikke lønindtægt ved flytningen, da der ikke blev udbetalt løn.

Nævnet fandt derimod, at ansøger havde været ude for sådanne ændringer i sine forhold, at hun ikke havde mulighed for at skaffe det nødvendige til familiens forsørgelse. Nævnet lagde vægt på, at ansøger opgav sit forsørgelsesgrundlag ved at flytte fra Uganda. Selvom nævnet var enig i den gensidige forsørgelsespligt og fraværet af samlivsophævelse, mente de ikke, at dette udelukkede en social begivenhed.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen og henviste til, at ægtefællen, uanset opholdsland, er forpligtet til at forsørge ansøger, så længe ægteskabet består.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke havde ret til udbetaling af kontanthjælp.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen fastslog, at det forhold, at ansøger valgte at flytte til Danmark, fordi hendes børn ikke trivedes i Uganda, ikke i sig selv kunne betragtes som en sådan ændring af hendes forhold, at der var grundlag for at udbetale kontanthjælp efter Aktivloven § 11.

Ankestyrelsen henviste til, at enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige har ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år, jf. Aktivloven § 2, stk. 1.

Det forhold, at ansøger og hendes ægtefælle valgte at arbejde uden at modtage løn i Uganda, medførte ikke, at den gensidige forsørgelsespligt bortfaldt. Ankestyrelsen ændrede dermed Nævnets afgørelse.