Manglende opfyldelse af oplysningspligt ved fjernsalg af telefonisk sextjeneste

En 73-årig forbruger med nedsat syn og hørelse modtog en regning på 900 kr. for to månedsabonnementer til en telefonisk sextjeneste. Forbrugeren erkendte at have ringet til tjenesten, men bestred at have bestilt abonnementer. Han forklarede, at han af nysgerrighed ringede til et nummer fundet i en tekst-TV-annonce. Under opkaldet blev han bedt om at taste cifre af en automatisk stemme, men han lagde hurtigt på, da han ikke forstod indholdet og ikke modtog prisoplysninger.

Indklagedes opkaldsliste viste, at forbrugeren foretog tre opkald den 2. maj 2001 mellem kl. 19.25 og 19.31, med en samlet varighed på 3 minutter og 35 sekunder. Bevisbyrden for indgåelse af en bindende aftale om to månedsabonnementer påhvilede indklagede.

Da indklagede systematisk afsætter ydelser via fjernkommunikation, var virksomheden forpligtet til at overholde reglerne i Forbrugeraftaleloven kapitel 4 om fjernsalg. Ifølge Forbrugeraftaleloven § 11 skal der gives klar og tydelig forhåndsinformation om ydelsens karakter, pris og fortrydelsesret i rimelig tid inden aftalens indgåelse. Hvis disse oplysninger ikke gives på papir eller andet varigt medium, skal det ske senest ved aftalens indgåelse, jf. Forbrugeraftaleloven § 11 a.

Forbrugerklagenævnet fandt, at indklagede ikke havde godtgjort, at der var indgået en bindende aftale med forbrugeren.

Manglende opfyldelse af oplysningspligt

Nævnet lagde vægt på, at indklagede ikke havde opfyldt sin oplysningspligt i henhold til Forbrugeraftaleloven § 11. Specifikt var det ikke godtgjort, at de krævede oplysninger var givet på papir eller andet varigt medium senest ved aftalens indgåelse, som foreskrevet i Forbrugeraftaleloven § 11 a. Dette, kombineret med forbrugerens forklaring om, at han ikke var klar over, at han foretog en bestilling, førte til nævnets konklusion.

Rettidig fortrydelse

Derudover vurderede nævnet, at forbrugeren under alle omstændigheder måtte anses for at have fortrudt en eventuel aftale rettidigt. Forbrugeren protesterede mod regningen den 9. maj 2001, hvilket blev anset for en klar tilkendegivelse af, at han ikke ønskede at aftage ydelserne. Dette faldt inden for rammerne af fortrydelsesretten i Forbrugeraftaleloven § 12 og Forbrugeraftaleloven § 12 b.

På baggrund af de anførte forhold fandt nævnet, at forbrugeren ikke var forpligtet til at betale den omhandlede regning.