Forbruger tabte hæveret, da købet af en computer ikke kunne finansieres

En forbruger indgik en aftale om køb af en computer, hvor aftalen var betinget af, at købet kunne finansieres gennem et specifikt finansieringsselskab. Den erhvervsdrivende sendte låneansøgningen til finansieringsselskabet og meddelte kort efter, at lånet var bevilliget. På baggrund heraf købte forbrugeren computeren.

Manglende låneaftale og konsekvenser

Låneaftalen blev imidlertid ikke etableret, da de papirer, som forretningen sendte til finansieringsselskabet, bortkom. Da dette blev opdaget, var forbrugeren blevet arbejdsløs, og finansieringsselskabet nægtede derfor at yde lånet.

Forbrugeren tilbød at betale den erhvervsdrivende i overensstemmelse med den oprindelige låneaftale. Dette blev afvist af den erhvervsdrivende, som i stedet tilbød forbrugeren at betale computeren i fire afdrag. Forbrugeren indbragte herefter sagen for Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerklagenævnet fandt det godtgjort, at der var indgået en aftale om, at forbrugeren skulle låne til købesummen, og at finansieringsselskabet havde bevilliget lånet via den erhvervsdrivende. Nævnet lagde til grund, at der var tale om et såkaldt lånekøb, som er omfattet af Kreditaftaleloven § 5, nr. 2.

Bortkomne dokumenter og misligholdelse

Det forhold, at den underskrevne låneansøgning bortkom under den erhvervsdrivendes fremsendelse til finansieringsselskabet, blev ikke anset for at være forbrugerens risiko. Nævnet fastslog, at den erhvervsdrivende var forpligtet til at fastholde finansieringsselskabet på det oprindeligt givne lånetilsagn. Da den erhvervsdrivende undlod dette og ikke tilbød en tilsvarende kreditfacilitet, forelå der en væsentlig misligholdelse.

Forbrugerens tab af hæveret

Forbrugeren havde dog fortsat med at bruge computeren med kendskab til misligholdelsen og havde dermed fortabt sin hævebeføjelse i henhold til Købeloven § 58.

Krav om opfyldelse in natura

I stedet for at hæve købet var forbrugeren berettiget til at kræve lånekøbsaftalen opfyldt in natura. Dette indebar, at afviklingen over for den erhvervsdrivende skulle ske på samme betingelser, som ville have været gældende, hvis kreditaftalen med finansieringsselskabet var blevet fastholdt.

Manglende oplysninger i kreditaftalen

Nævnet bemærkede, at kreditaftaler i forbrugerforhold skal indgås skriftligt og indeholde specifikke oplysninger om kreditomkostninger og -vilkår, jf. Kreditaftaleloven § 8 sammenholdt med Kreditaftaleloven § 9. Den udstedte faktura indeholdt ikke disse oplysninger, og det var ikke godtgjort, at forbrugeren på anden vis havde modtaget en skriftlig aftale med de krævede oplysninger.

Retsvirkninger af manglende oplysninger

Som følge af de manglende oplysninger kunne forbrugeren ikke tilpligtes at betale mere end kontantprisen og en årlig rente af den til enhver tid værende restgæld svarende til Nationalbankens diskonto med et tillæg på 5 %, jf. Kreditaftaleloven § 23, stk. 1.

Rente forsinkelse

Da det var finansieringsselskabets og siden den erhvervsdrivendes forhold, der havde hindret betaling i overensstemmelse med den oprindelige aftale, var forbrugeren ikke forpligtet til at betale rente for tiden forud for nævnets afgørelse, jf. Renteloven § 4, stk. 1.