Afslag på revalideringsstøtte til læreruddannelse grundet psykiske problemer og stress – manglende partshøring over redegørelse om læreres arbejdsmiljø
Dato
11. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Aktivloven, Forvaltningloven
Emner
Væsentlighed, Partshøring, Redegørelse, Revalidering
Lovreferencer:
En kvinde påbegyndte i september 2004 læreruddannelsen med SU og handicaptillæg. I februar 2005 godkendte nævnet revalideringsstøtte og hjemviste sagen til kommunen for at vurdere, om læreruddannelsen kunne godkendes som jobplan.
Grundet sygdom startede kvinden forfra på uddannelsen i september 2005. I maj 2005 afslog kommunen revalideringsstøtte til læreruddannelsen. Begrundelsen var, at kvindens psykiske problemer og de nødvendige skånehensyn gjorde det urealistisk, at hun ville kunne varetage et arbejde som lærer og blive selvforsørgende efter endt uddannelse. Kommunen tilbød en alternativ jobplan.
Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på en redegørelse fra Danmarks Lærerforening om lærernes psykiske arbejdsmiljø, som var tilgængelig på nettet. Kvinden blev ikke partshørt over denne redegørelse, hvilket hun klagede over. Ankestyrelsen partshørte efterfølgende kvinden over redegørelsen og behandlede sagen principielt for at belyse betydningen af den manglende partshøring.
Ankestyrelsen fandt, at det sociale nævn havde begået en sagsbehandlingsfejl ved at undlade at partshøre kvinden over redegørelsen om lærernes psykiske arbejdsmiljø. Ifølge Forvaltningsloven § 19 skal der partshøres over væsentlige, faktuelle oplysninger til ugunst for parten, som parten ikke antages at være bekendt med.
Redegørelsen var en væsentlig, faktuel oplysning, der indgik i nævnets begrundelse. Den manglende partshøring var en væsentlig mangel, der som udgangspunkt medfører ugyldighed. Da kvinden dog efterfølgende blev partshørt af Ankestyrelsen, blev fejlen rettet og medførte ikke, at afgørelsen blev ugyldig. Ankestyrelsen udtalte dog kritik af den manglende partshøring.
Om det materielle i sagen fandt Ankestyrelsen, at kvinden ikke havde ret til revalideringsstøtte til læreruddannelsen. De lagde vægt på:
- De lægelige oplysninger om kvindens psykiske problemer.
- Kvindens egen udtalelse om at blive stresset og få det psykisk dårligt, hvis hun ikke havde styr på sit liv og kunne strukturere hverdagen.
- At arbejdet som lærer i et vist omfang foregår i en stresset og uforudsigelig hverdag og stiller krav til psykisk robusthed, hvilket redegørelsen om stressede arbejdsforhold understøttede.
Ankestyrelsen vurderede, at lærerjobbet i ikke ubetydelig grad var stressende og uforeneligt med kvindens psykiske problemer. Selvom der kunne findes mindre stressende lærerjobs, ville det ikke være i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov at sigte mod, at hun kun kunne varetage en lille del af jobbene inden for uddannelsesområdet. Ankestyrelsen nåede således til samme materielle resultat som det sociale nævn, men kritiserede den manglende partshøring.
Lignende afgørelser