Afslag på fleksjob grundet manglende varig nedsættelse af arbejdsevnen

En 33-årig ufaglært kvinde, der havde været sygemeldt med depression, fik afslag på visitation til fleksjob af kommunen. Kommunen vurderede, at hendes nedsatte arbejdsevne primært skyldtes hjemlige forhold med tre mindreårige børn, herunder en psykisk syg søn, og ikke var varigt nedsat. Kommunen mente, at hendes arbejdsevne potentielt ville forbedres, når børnene blev ældre. Kvinden havde tidligere arbejdet med rengøring og trivedes med disse funktioner. Kommunen fastholdt, at betingelserne for fleksjob ikke var opfyldt, da der ikke var tale om en varigt nedsat arbejdsevne i et omfang, der udelukkede selvforsørgelse, og henviste til de skærpede krav i Aktivloven § 70a.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt, at kvinden havde ret til fleksjob. Nævnet lagde vægt på afprøvninger på plejehjem, revalideringscenter og hos et rengøringsselskab, som viste, at hun ikke kunne arbejde på fuld tid på ordinære vilkår. En neuropsykologisk erklæring dokumenterede vanskeligheder med indlæring, overblik og organisering samt en IQ på 65, hvilket understøttede en varigt nedsat arbejdsevne. Nævnet vurderede, at hendes arbejdsevne ikke kunne forbedres yderligere, men at hun kunne varetage rengøringsarbejde 20-23 timer ugentligt under kendte arbejdsforhold.

Ankestyrelsens principielle afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede beskæftigelsesankenævnets afgørelse og fandt, at kvinden ikke var berettiget til visitation til fleksjob. Udvalget vurderede, at kvinden havde mulighed for at opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og at hendes arbejdsevne ikke var væsentligt og varigt nedsat i et omfang, der berettigede til fleksjob.

Begrundelsen var, at kvinden tidligere havde arbejdet stabilt med rengøring på normale vilkår, og at hun ifølge revalideringscentret udviste godt håndelag og trivedes med opgaverne. Hun havde selv udtrykt ønske om at arbejde 30 timer ugentligt, hvilket centret fandt realistisk. Selvom der var helbredsmæssige psykiske skånehensyn, som krævede struktur og forudsigelighed, kunne hjemlige belastninger i forbindelse med pasning af børn ikke give grundlag for tilkendelse af fleksjob. Afgørelsen medførte ikke tilbagebetaling af eventuelt allerede udbetalte ydelser.