Klageberettigelse vedrørende fastsættelse af løntilskud i fleksjob

En ansat i fleksjob skiftede job på grund af helbredet, hvilket medførte kortere transporttid. Kommunen traf herefter afgørelse om ansættelse i fleksjob som lægesekretær med 23 timers arbejde om ugen, aflønnet som 37 timer, og ydede et løntilskud til arbejdsgiveren svarende til halvdelen af lønnen.

Den fleksjobansatte klagede over kommunens afgørelse om størrelsen af løntilskuddet til arbejdsgiveren. Beskæftigelsesankenævnet afviste at behandle klagen, idet de ikke fandt, at lønmodtageren var klageberettiget. Nævnet henviste til, at det kun var den person, som afgørelsen vedrørte, der kunne klage, jf. Retssikkerhedsloven § 60, stk. 2.

Lønmodtageren anførte i klagen, at løntilskuddets størrelse havde direkte betydning for dennes muligheder for at søge et andet fleksjob, da det påvirkede, hvilken tilskudsordning en ny arbejdsgiver ville kunne modtage. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om kommunens meddelelse til arbejdsgiveren om fastsættelse af løntilskud var en afgørelse, der havde virkning for lønmodtageren og dermed gjorde denne klageberettiget.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at lønmodtageren var klageberettiget i sagen vedrørende fastsættelse af løntilskud i fleksjob. Udvalget fandt, at kommunens meddelelse om størrelsen af løntilskuddet til det tilbudte fleksjob var en afgørelse.

Udvalget fastslog, at lønmodtageren havde en væsentlig og individuel interesse i, hvordan løntilskuddet til det tilbudte fleksjob blev fastsat, da det blev bestemt ud fra graden af lønmodtagerens nedsatte arbejdsevne. Lønmodtageren havde således en retlig interesse i sagens udfald og var derfor klageberettiget over afgørelsen.

Konklusion

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse. Nævnet skulle derfor tage stilling til fastsættelsen af løntilskuddet til det tilbudte fleksjob.