Tilskud til selvstændig virksomhed i landbrug - vurdering af arbejdsevne og arbejdsindsats

En selvstændig landmand kom til skade i januar 2002 og blev sygemeldt i 2003. Efter en arbejdsprøvning blev det vurderet, at den bedste løsning var at fortsætte i landbruget med omlagt drift og tilskud til selvstændig virksomhed.

Kommunen bevilgede landmanden tilskud til selvstændig virksomhed med 50 %, baseret på en vurdering af, at han kunne yde en ugentlig arbejdsindsats på 18,5 timer i det ændrede landbrug. Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse og vurderede, at landmandens arbejdsevne var nedsat med omkring halvdelen, men ikke med 2/3.

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, klagede over nævnets afgørelse. De anførte, at landmandens arbejdsevne var nedsat med mindst 2/3, og at det var afgørende, om vurderingen af arbejdsevnen for selvstændige i landbruget skulle ske på grundlag af en 5- eller 7-dages uge.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare Ankestyrelsens praksis for vurdering af arbejdsevnenedsættelse for selvstændige, herunder spørgsmålet om en 5-dages arbejdsuge.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af landmandens arbejdsevnenedsættelse med omkring halvdelen. Landmanden havde dermed ret til tilskud til selvstændig landbrugsvirksomhed med 50 %.

Vurdering af arbejdsevne og arbejdsdage

Ankestyrelsen fastslog, at vurderingen af arbejdsevnen for selvstændige i landbruget kan ske på grundlag af en 7-dages uge. Dette blev begrundet med, at arbejdsopgaver i landbruget typisk er fordelt over alle ugens 7 dage, og at dette er almindeligt for landbrug af denne karakter. Den stedfundne omlægning af driften ændrede ikke herpå.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på flere faktorer:

• De helbredsmæssige oplysninger, der viste, at følgerne af landmandens læsion var væsentlige og varige.
• Arbejdsevnevurderingen, som konkluderede, at hans arbejdsevne var så betydeligt nedsat, at relevant beskæftigelse ved fabriksarbejde eller lignende ikke var mulig. Beskæftigelse i landbruget blev anset som den eneste mulighed for delvis selvforsørgelse.
• Landmandens egen udtalelse om, at han kunne holde til cirka 4 timers dagligt arbejde, og at fleksibiliteten ved at fordele timerne over alle ugens 7 dage var en fordel. Det blev dog bemærket, at ikke alle 4 timer nødvendigvis var effektiv arbejdsindsats dagligt.

Samlet set var det Ankestyrelsens opfattelse, at landmandens arbejdsevne i den selvstændige landbrugsvirksomhed var nedsat med omkring halvdelen, men ikke med 2/3, hvilket berettigede ham til det bevilgede tilskud efter Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70 og Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 75.