Kontanthjælp til borger tidligere forsørget af voksent barn

NN, en 85-årig borger med lovligt ophold i Danmark, har hidtil været forsørget af sin voksne søn. Hun kan ikke modtage social pension på grund af manglende optjening. Da sønnen ikke længere kan forsørge hende, og NN ikke selv har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin forsørgelse, søgte hun om kontanthjælp.

A Kommune var som udgangspunkt enig i, at børn ikke har forsørgelsespligt over for deres forældre. Kommunen mente dog, at der ved familiesammenføring kunne være andre omstændigheder, og at der skulle foretages en konkret vurdering af sønnens ændrede forhold. Kommunen henviste til Aktivloven § 27 og vejledningen hertil.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgjorde, at NN har ret til kontanthjælp, hvis hun opfylder de øvrige betingelser herfor. Afgørelsen bygger på, at NN har været ude for en social begivenhed, idet hendes hidtidige forsørgelse fra sønnen er ophørt, og hun ikke selv kan skaffe det nødvendige til sin forsørgelse, ligesom behovet ikke kan dækkes af andre ydelser.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• Ifølge Aktivloven § 2, stk. 1 har enhver ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. Der er ingen regler om, at voksne børn har forsørgerpligt over for deres forældre.
• Den nærmere årsag til, at sønnen ikke længere forsørger NN, er uden betydning for vurderingen af hendes ret til kontanthjælp, da der ikke eksisterer en sådan forsørgerpligt.
• Der gælder ikke andre regler for personer, der er familiesammenført til Danmark, i forhold til forsørgelsespligt.
• Vurderingen af, om en ansøger er omfattet af personkredsen for ret til kontanthjælp, skal foretages efter Aktivloven § 2 og Aktivloven § 11, stk. 2. Aktivloven § 27 vedrører udmåling af kontanthjælp, ikke retten til den.

Denne afgørelse er i overensstemmelse med Principafgørelse 124-12 om betingelserne for kontanthjælp og den gensidige forsørgelsespligt.