Renter af erhvervsevnetabserstatning skal ikke medregnes som formue ved kontanthjælpsansøgning

Sagen omhandler en kvinde, der ansøgte om kontanthjælp. Hendes ægtefælle havde modtaget en betydelig erstatning for tab af erhvervsevne på 831.900 kr. samt renter på 295.653,37 kr. som følge af en trafikulykke.

Kommunen afslog ansøgningen om kontanthjælp. De anerkendte, at selve erstatningen var undtaget fra formuevurderingen i henhold til Aktivloven § 14, stk. 3, nr. 2, men vurderede, at de påløbne renter skulle betragtes som formue, der kunne dække familiens økonomiske behov.

Kvindens advokat klagede over afgørelsen og argumenterede for, at renterne var accessoriske til den personlige erstatning og derfor også burde undtages fra formuevurderingen. Advokaten fremhævede, at renterne kompenserede for den lange sagsbehandlingstid, og at ægtefællen havde holdt midlerne adskilt.

Det sociale nævn hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet fandt, at renterne fra erstatningen også skulle undtages fra formuevurderingen, idet de henviste til vejledningen til aktivloven og Aktivloven § 33, stk. 2. Nævnet påpegede desuden, at kommunen ikke havde vurderet, hvor længe kvinden kunne klare sig uden hjælp.

Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, da de mente, at sagen havde principiel betydning på grund af manglende klar vejledning og tidligere ankeafgørelser på området.

Ankestyrelsen fastslog, at renter udbetalt i forbindelse med en erhvervsevnetabserstatning skal betragtes som en del af selve erstatningen. Dette betyder, at renterne også er undtaget fra formuevurderingen, når der ansøges om kontanthjælp.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på formålet med Aktivloven § 14, stk. 3, som er at se bort fra erstatning for tab af erhvervsevne ved formuevurderingen. Desuden henviste Ankestyrelsen til ordlyden af Aktivloven § 33, stk. 2, hvoraf det fremgår, at indtægter, der hidrører fra en erhvervsevnetabserstatning, ikke skal fratrækkes i kontanthjælpen.

Ankestyrelsen bemærkede, at de påløbne renter skyldtes, at det ikke tidligere havde været muligt at opgøre erstatningens størrelse. På baggrund heraf tiltrådte Ankestyrelsen det sociale nævns afgørelse.