Begrænsning af efterbetaling af særlig støtte pga. forældelse

Sagen omhandler en borgers ret til efterbetaling af særlig støtte til boligudgifter efter aktivlovens § 34. Borgeren søgte om efterbetaling fra 15. januar 2005, hvor vedkommende flyttede ind i boligen. Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY begrænsede efterbetalingen til 1. maj 2008, da kommunen på dette tidspunkt blev opmærksom på, at borgeren ikke var vejledt om muligheden for særlig støtte. Borgeren klagede over denne afgørelse og fastholdt, at kommunens tilsidesættelse af vejledningspligten burde medføre ret til efterbetaling fra den oprindelige dato.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fastslår, at retten til efterbetaling af særlig støtte efter aktivlovens § 34 er begrænset af den almindelige 3-årige forældelsesfrist i forældelsesloven. Dette skyldes, at der er tale om en fordring på penge, og aktivloven ikke indeholder særlige bestemmelser om forældelse.

Forældelsesfristens starttidspunkt

Ankestyrelsen finder, at forældelsesfristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren henvendte sig til kommunen, og kommunen blev opmærksom på den manglende vejledning. Dette skete i forbindelse med en henvendelse i foråret 2011, hvilket medfører ret til efterbetaling fra 1. maj 2008.

Suspension af forældelsesfristen

Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at suspendere den 3-årige forældelsesfrist. Der er lagt vægt på, at:

• Borgeren ikke har været uvidende om de faktiske forhold vedrørende egen økonomi og boligforhold.
• Ukendskab til de retslige forhold ikke kan begrunde suspension af forældelsesfristen.
• Kommunens tilsidesættelse af vejledningsforpligtelsen ikke kan medføre suspension af forældelsesfristen.

Principafgørelserne A-17-06 og P-24-03 er kasseret, da praksis er indarbejdet i denne afgørelse.