Ændring af afgørelse om nedsættelse af reintegrationsbistand

En vietnamesisk statsborger fik i juni 2000 bevilget reintegrationsbistand på 2.100 kr. pr. måned i 5 år af kommunen. Efter udrejsen til Vietnam blev ydelsen i 2001 reguleret op til 3.000 kr., men i 2002 nedsat markant til 700 kr. pr. måned.

Ansøger klagede over nedsættelsen og anførte, at der ikke var informeret om forbehold for ændringer, og at reduktionen på 75 % ikke afspejlede fald i leveomkostninger. Det Sociale Nævn stadfæstede kommunens afgørelse med henvisning til, at Indenrigsministeriet årligt fastsætter bistandens størrelse baseret på leveomkostninger.

Ankestyrelsen anmodede Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om en udtalelse vedrørende fortolkningen af Repatrieringsloven § 10, stk. 3. Ministeriet oplyste, at en bemærkning om, at ydelsen ikke kunne nedsættes, alene henviste til situationer, hvor udlændingen fik løbende indtægter. Nedsættelsen i 2002 skyldtes en ny beregningsmetode, der fordelte lande i grupper baseret på købekraft, hvilket generelt bedre afspejlede levefoden i Danmark. Sagen skulle afklare, om der var hjemmel til at nedsætte bistanden for personer, der var repatrieret før den nye bekendtgørelse trådte i kraft 1. januar 2002.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke var berettiget til at nedsætte reintegrationsbistanden til 700 kr. pr. måned.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• Der var ikke hjemmel i Repatrieringsloven eller bekendtgørelse nr. 12 af 6. januar 2000 om betingelserne for udbetaling af reintegrationsbistand til at nedsætte ydelsen alene på grund af en ændret beregningsmetode.
• Kommunens oprindelige bevilling af 2.100 kr. pr. måned i 5 år var en lovlig og begunstigende forvaltningsakt.
• Der var ikke sket retlige ændringer i form af lovændringer siden kommunens oprindelige afgørelse i juni 2000.
• Der var ingen oplysninger om ændringer i ansøgerens formue- eller indtægtsforhold, som kunne begrunde en nedsættelse efter repatrieringsloven.
• Den nye beregningsmetode for leveomkostninger kunne alene få virkning over for nye ansøgere, ikke eksisterende modtagere.

Ankestyrelsen henviste til formålet med repatrieringsloven, som er at give udlændinge det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om repatriering. Dette blev sammenholdt med lovbemærkningerne til repatrieringsloven (LF 190 98/99, punkt 3.4), hvoraf det fremgik, at reintegrationsbistanden for den enkelte udlænding ikke skulle kunne nedsættes i den periode, hvor bistanden ydes. Ankestyrelsen ændrede dermed Det Sociale Nævns afgørelse.