Tilbud om fleksjob kræver en varig og væsentlig begrænsning af arbejdsevnen

En borger ansøgte om fleksjob, men fik afslag fra kommunen. Kommunen begrundede afslaget med, at borgeren ikke havde en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen i ethvert erhverv, og vurderede arbejdsevnen til 70 % baseret på antallet af arbejdstimer. Det sociale nævn omgjorde kommunens afgørelse og fandt, at borgeren havde ret til fleksjob, da arbejdsevnen var varigt nedsat, og der ikke var revalideringsmuligheder. Nævnet bemærkede, at Aktivloven ikke stiller krav om en nedsættelse af arbejdsevnen med mindst halvdelen for ret til fleksjob. Sagen blev forelagt Ankestyrelsen for at afklare, hvilken betydning et udregnet antal beskæftigelsestimer har ved vurderingen af arbejdsevnen.

Ankestyrelsen fastslog, at tilbud om fleksjob forudsætter en varig og væsentlig begrænsning af arbejdsevnen. De lagde vægt på, at muligheden for at yde løntilskud med 1/3 tidligere var afskaffet, og at gældende lov kun tillader tilskud på halvdelen eller 2/3 af lønnen, jf. Aktivloven § 71, stk. 2. Dette præciserer, at ordningen er rettet mod personer med væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen. Vurderingen af arbejdsevnen skal ses i lyset af kommunens tilskud på mindst halvdelen af lønnen. Ankestyrelsen understregede, at arbejdsevnen ikke alene kan vurderes ud fra antallet af arbejdstimer, men også i forhold til beskæftigelsesniveauet. En nedsat arbejdsevne kan vise sig ved, at den pågældende ikke kan arbejde fuldt effektivt på fuld tid, eller ved at den pågældende kan arbejde fuldt effektivt, men kun på nedsat tid. Ud fra en samlet vurdering, der inkluderede oplysninger om smerter efter amputation, lænderygsbesvær, bevægeindskrænkning og en neuropsykologisk undersøgelse, fandt Ankestyrelsen at arbejdsevnen kunne anses for nedsat med halvdelen. De tiltrådte derfor det sociale nævns afgørelse om kommunens pligt til at tilbyde fleksjob.