Klage over beregning af bygningshøjde i henhold til lokalplan nr. 256

Gentofte Kommune traf den 27. august 2020 en afgørelse om, at bygningshøjden på ejendommen [A1], 2900 Hellerup, skulle beregnes fra et fastsat niveauplan i kote 5,33 (DVR90). Denne afgørelse blev truffet i forbindelse med en byggetilladelse til opførelse af et enfamiliehus på ejendommen, som er omfattet af lokalplan nr. 256. Lokalplanens § 6.3 fastsætter, at den maksimale bygningshøjde ikke må overstige 9 meter over naturligt terræn. Kommunen havde tidligere, den 20. december 2019, givet dispensation til en bygningshøjde på 12 meter, og det fremgik af den påklagede afgørelse, at denne dispensation skulle tage udgangspunkt i det fastsatte niveauplan.

To naboer klagede over kommunens afgørelse, idet de anførte, at bygningshøjden skulle regnes fra naturligt terræn og ikke fra det fastsatte niveauplan.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet behandlede sagen med fokus på, om det var i overensstemmelse med lokalplanens § 6.3 at beregne bygningshøjden fra et fastsat niveauplan. Nævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende byggelovgivningen (f.eks. BR18, § 456 og § 187), da disse falder uden for nævnets kompetence og allerede var sendt til Byggeklageenheden. Ligeledes kunne nævnet ikke behandle klagepunkter vedrørende dispensationen af 20. december 2019, da klagefristen for denne afgørelse var overskredet. Nævnet præciserede, at den påklagede afgørelse af 27. august 2020, som fastlagde niveauplanet for højdeberegningen, var en afgørelse efter planloven, som nævnet havde kompetence til at behandle.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gentofte Kommunes afgørelse af 27. august 2020. Dette betyder, at kommunens afgørelse om, at bygningshøjden skal beregnes fra et fastsat niveauplan på ejendommen [A1], er gældende.

Nævnets vurdering af bygningshøjden

Lokalplan nr. 256, § 6.3, fastsætter, at den maksimale bygningshøjde ikke må overstige 9 meter over naturligt terræn. Planklagenævnet bemærkede, at Bygningsreglement for småhuse 1998 (BR-S 98), som var gældende ved lokalplanens vedtagelse, angav, at højder skulle måles lodret fra grundens naturlige terræn, men også at der kunne måles fra et eller flere niveauplaner fastsat af kommunalbestyrelsen, hvis terrænet var skrånende eller havde større niveauforskelle. Der var ingen indikation i lokalplanen eller dens redegørelse for, at kommunen havde til hensigt at fravige bygningsreglementets regler om højdeberegning.

På baggrund heraf fortolkede Planklagenævnet lokalplanens § 6.3 således, at hvis der er fastlagt et niveauplan, skal bygningshøjden måles fra dette niveauplan. Nævnet fandt derfor, at det var i overensstemmelse med lokalplanens § 6.3 at beregne bygningshøjden fra det fastsatte niveauplan.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.