Afslag på dispensation til ikke-kommerciel flytning af hunde fra Oman stadfæstes

En ansøger klagede over Fødevarestyrelsens afslag på dispensation til ikke-kommerciel flytning af to hunde fra Oman til Danmark. Hundene opfyldte ikke de normale indførselskrav, da de senest var vaccineret mod rabies den 22. oktober 2020, og en tidligere vaccination fra 2016 fremgik ikke af deres pas.

Ansøger begrundede ansøgningen med en force majeure-situation, idet ansøger og dennes mand pludselig var blevet arbejdsløse og derfor ikke kunne blive i Oman. Det blev anført, at det ville være traumatisk for både hunde og børn at efterlade hundene, og at forholdene i lokale kenneler var ukendte. Ansøger oplyste desuden, at hundene havde boet i en indelukket have og kun været ude med familien, hvilket ifølge ansøger mindskede risikoen for rabies.

Fødevarestyrelsens oprindelige afgørelse

Fødevarestyrelsen afslog ansøgningen den 20. november 2020 med henvisning til risikoen for indførsel og spredning af rabies i EU. Styrelsen fremhævede, at rabies er en dødelig sygdom, og at der er en betydelig risiko for forekomst af rabies i hundepopulationen i Oman.

Styrelsen oplyste, at reglerne for ikke-kommerciel flytning fra Oman kræver rabiesvaccination, en rabiesantistoftitreringstest og en karantæneperiode på mindst tre måneder efter blodprøven. Da hundene ikke opfyldte disse krav, og der ikke findes officielt godkendte karantænefaciliteter for højrisikodyr i Danmark, vurderede styrelsen, at hjemmekarantæne ikke var forsvarlig. Styrelsen fandt ikke, at mistet arbejde udgjorde en force majeure-situation, der kunne begrunde en hurtig afrejse, som beskrevet i kæledyrsforordningens præambel, betragtning 24.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ansøger påklagede afgørelsen den 23. november 2020 og fastholdt, at der var tale om en force majeure-situation grundet COVID-19 pandemien, som havde umuliggjort tilbagevenden til Oman og dermed afhentning af hundene efter en karantæneperiode. Ansøger fremhævede, at landets nye sultan havde indført strenge regler for udvisning af arbejdsløse, hvilket yderligere forhindrede familien i at blive i Oman for at afvente karantæne.

Ansøger argumenterede for, at hundene ikke havde været i kontakt med andre dyr, da Oman havde været lukket ned. Fødevarestyrelsen bemærkede i sit svar til klagen, at hundens manglende vaccination siden 2016 ikke kunne undskyldes med COVID-19, og at ophold i haven ikke udelukker kontakt med andre varmblodede dyr.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse om afslag på dispensation til ikke-kommerciel flytning af de to hunde fra Oman. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr, ind- og udførsel af visse dyr, godkendelse af og tilsyn og kontrol med karantæner og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter § 8, stk. 1 og kæledyrsforordningens artikel 32, stk. 1, litra a og litra b, jf. Lov om hold af dyr § 66, stk. 5.

Manglende opfyldelse af indførselskrav

Nævnet lagde til grund, at hundene ikke opfyldte de generelle betingelser for indførsel af dyr fra tredjelande, som fastsat i kæledyrsforordningens artikel 10. En dispensation var derfor nødvendig i henhold til kæledyrsforordningens artikel 32, stk. 1, og Bekendtgørelse om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr, ind- og udførsel af visse dyr, godkendelse af og tilsyn og kontrol med karantæner og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter § 8, stk. 1.

Krav om isolation under officielt tilsyn

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at betingelsen om isolation under officielt tilsyn, som angivet i kæledyrsforordningens artikel 32, stk. 1, litra b, nr. i, ikke var opfyldt. Nævnet henviste til Fødevarestyrelsens oplysning om, at der ikke findes officielt godkendte karantænefaciliteter for hunde i Danmark. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens faglige vurdering af, at hundene ikke forsvarligt kunne holdes i hjemmekarantæne på grund af den tilstedeværende risiko for rabiessmitte.

Nævnet fortolkede "officielt tilsyn" som karantæne under opsyn fra den kompetente myndighed, hvilket udelukker hjemmekarantæne i dette tilfælde. Dette betød, at betingelsen i Bekendtgørelse om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr, ind- og udførsel af visse dyr, godkendelse af og tilsyn og kontrol med karantæner og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter § 8, stk. 1, jf. kæledyrsforordningens artikel 32, stk. 1, litra b, nr. i, ikke var opfyldt.

Force majeure-argumentet

Nævnet bemærkede, at klagers henvisning til force majeure, som nævnt i kæledyrsforordningens præambel, betragtning 24, ikke kunne ændre afgørelsen. Præamblen er en indledende tekst, der kan give fortolkningsbidrag, men den kan ikke tilsidesætte klare og præcise betingelser i forordningens bestemmelser, som i dette tilfælde den manglende mulighed for isolation under officielt tilsyn.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.