Energiklagenævnets afgørelse om energimærkning - manglende begrundelse for påtale

Energiklagenævnet modtog en klage fra en energikonsulent ([XXX]) vedrørende Energistyrelsens afgørelse af 13. november 2020. Afgørelsen omhandlede en påtale til klager for manglende overholdelse af reglerne for energimærkning af bygninger, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 41, stk. 1 og 2. Sagen for Energiklagenævnet fokuserede på, hvorvidt Energistyrelsens afgørelse opfyldte kravene til begrundelse i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.

Baggrund for Energistyrelsens kontrol

Energistyrelsen udfører kvalitetssikring og tilsyn med energimærkning af bygninger. Som led heri blev en energimærkningsrapport, udarbejdet af klager for et enfamiliehus i Køge (energimærke nr. [XXX] af 6. juli 2019), udtaget til stikprøvekontrol. Bygningen var opført i henhold til Bygningsreglement 2010 som energiklasse 2015 (BR15).

Energistyrelsen anmodede klager om at indsende dokumentation for energimærkningen. Det blev konstateret, at der manglede flere centrale dokumenter, herunder aftalegrundlag, noter, byggetilladelse, blowerdoor test, energiberegning og dokumentation for ventilationsanlægget. Klager oplyste, at alt tilgængeligt materiale var fremsendt.

Energistyrelsens afgørelse og klagers indsigelser

Efter en teknisk revisors kontrolrapport traf Energistyrelsen afgørelse om, at bygningen ikke levede op til energikravene, da den samlede afvigelse i energiforbruget var 6 %, og der manglede væsentlig dokumentation. Energistyrelsen påbød klager at udarbejde en berigtiget energimærkningsrapport, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 41, stk. 1, og tildelte en påtale, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 41, stk. 2. De alvorlige fejl omfattede især mangelfuld registrering af vinduer/døre, ventilation og infiltration, samt manglende indhentning af påkrævet dokumentation i henhold til SBi-anvisning 213 og Håndbogen for Energikonsulenter (HB2016).

Klager var uenig i afgørelsen og fastholdt, at en afvigelse på 6 % var acceptabel, og at de krævede dokumenter sandsynligvis ikke kunne tilvejebringes. Klager mente desuden, at kontrollen ikke tog hensyn til energimærkets alder.

Energistyrelsens anmodning om hjemtagelse

Under behandlingen af sagen i Energiklagenævnet anmodede Energistyrelsen om at hjemtage sagen til fornyet behandling. Begrundelsen var, at styrelsen havde truffet afgørelse i en lignende sag, som blev hjemvist grundet manglende opfyldelse af forvaltningslovens krav til begrundelse. Energistyrelsen erkendte, at den aktuelle afgørelse sandsynligvis led af samme mangel. Klager fastholdt dog sin klage til Energiklagenævnet, uagtet Energistyrelsens ønske om hjemtagelse.

Energiklagenævnet vurderede, at Energistyrelsens afgørelse af 13. november 2020 ikke opfyldte kravene til begrundelse i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.

Retsgrundlag for afgørelsen

Energistyrelsen kan i medfør af Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 41, stk. 1 påbyde berigtigelse af fejl og mangler. Ved alvorlige eller gentagne fejl kan Energistyrelsen tildele en påtale, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 41, stk. 2. En sådan påtale kan medføre offentliggørelse på Energistyrelsens hjemmeside, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 42, og skærpet tilsyn, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 41, stk. 3.

Forvaltningsloven stiller krav til begrundelsen af skriftlige afgørelser. En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter. Hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Desuden skal begrundelsen om fornødent indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2.

Nævnets vurdering af begrundelsesmangel

Energistyrelsens afgørelse henviste til fejlregistreringer og manglende dokumentation i henhold til SBi 213-anvisningen og Håndbogen for Energikonsulenter (HB2016). Energistyrelsen vurderede alle de oplistede fejl som værende alvorlige. Imidlertid fremgik det ikke nærmere af afgørelsen, hvorfor Energistyrelsen havde vurderet forholdene som alvorlige fejl, der medførte en påtale i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 41, stk. 2. Da valget af reaktionsmulighed beror på et administrativt skøn, skulle afgørelsen have angivet de hovedhensyn, der var bestemmende for skønsudøvelsen.

Energiklagenævnet fandt, at Energistyrelsens afgørelse led af en væsentlig mangel i form af mangelfuld begrundelse, da den ikke indeholdt en fyldestgørende forklaring på udstedelsen af påtalen. Kravet om begrundelse har karakter af en garantiforskrift, og en mangelfuld begrundelse medfører som udgangspunkt afgørelsens ugyldighed. Den omstændighed, at Energistyrelsen under sagens behandling i Energiklagenævnet specificerede begrundelsen, ændrer ikke på, at den oprindelige afgørelse skal opfylde forvaltningslovens bestemmelser.

Afgørelse

Energiklagenævnet ophævede Energistyrelsens afgørelse af 13. november 2020 og hjemviste sagen til fornyet behandling i Energistyrelsen. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 40, stk. 1, jf. Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 29, stk. 1.