Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn og aflivning af minkbesætning pga. COVID-19

Sagen omhandler en klage fra en minkavler over Fødevarestyrelsens afgørelse af 26. oktober 2020. Afgørelsen påbød at sætte minkbesætningen under offentligt tilsyn, hvilket indebar aflivning af alle dyr, efter der blev konstateret smitte med COVID-19.

Fødevarestyrelsens afgørelse

Fødevarestyrelsen traf afgørelse om offentligt tilsyn og aflivning af klagers minkbesætning med henvisning til Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1. Afgørelsen blev truffet på baggrund af et positivt prøvesvar fra Statens Serum Institut. Klager blev telefonisk partshørt samme dag, som afgørelsen blev meddelt.

Klagerens anbringender

Klager, repræsenteret ved en advokat, anførte flere klagepunkter:

• Formelle mangler: Klager mente, at afgørelsen led af væsentlige mangler, herunder utilstrækkelig partshøring og begrundelse. Den telefoniske partshøring gav ikke reel mulighed for at varetage klagers interesser, søge rådgivning eller undersøge grundlaget for afgørelsen.
• Manglende fagligt grundlag: Klager anfægtede det faglige grundlag for Fødevarestyrelsens aflivningsstrategi og mente, at nødvendigheden af at aflive dyrene før normal pelsning ikke var dokumenteret.
• Proportionalitet: Klager vurderede, at afgørelsen var i strid med proportionalitetsprincippet og nødvendighedskriteriet i Lov om hold af dyr § 63, da den medførte et markant værdispild og stor usikkerhed for virksomhedens fremtid.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at den telefoniske partshøring var nødvendig på grund af sagens hastende karakter og hensynet til folkesundheden. Styrelsen argumenterede for, at aflivning var en nødvendig og proportional foranstaltning, da mindre indgribende tiltag som overvågning og brug af værnemidler havde vist sig utilstrækkelige til at forhindre smittespredning. Beslutningen blev truffet ud fra et forsigtighedshensyn, da der var begrænset viden om smittespredning mellem mink og mennesker.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 26. oktober 2020. Nævnet begrænsede sin prøvelse til klagepunkterne vedrørende begrundelsespligt, partshøringspligt og proportionalitetsprincippet.

Begrundelsesmangel uden konkret væsentlighed

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud levede op til kravene i Forvaltningslovens § 24, stk. 1, da den ikke uddybede de hovedhensyn, der lå bag skønnet om at påbyde aflivning. Nævnet vurderede dog, at denne mangel ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat. Det blev lagt til grund, at klager var bekendt med det afgørende faktum – det positive prøvesvar for COVID-19 – og at styrelsen efterfølgende havde uddybet sine hensyn.

Partshøringspligt anset for overholdt

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten i Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Nævnet anerkendte, at en telefonisk partshøring samme dag som afgørelsen var nødvendig grundet sagens hastende karakter og de indgribende konsekvenser af smitteudbruddet. Det blev fastslået, at en udsættelse af afgørelsen ikke ville have ændret sagens faktiske grundlag.

Proportionalitet og nødvendighed

Nævnet fandt, at afgørelsen om aflivning var en nødvendig, egnet og proportional foranstaltning for at imødegå risikoen for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i henhold til Lov om hold af dyr § 30, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at mindre indgribende tiltag havde været forsøgt uden succes, og at det ikke var muligt at isolere eller vaccinere minkene. Hensynet til folkesundheden vejede tungere end de økonomiske tab for minkavleren, især i lyset af den potentielle risiko for, at virusmutationer i mink kunne påvirke effekten af fremtidige vacciner til mennesker.