Ikke medhold i klage over miljøtilladelse til etablering af et kvægbrug i Svendborg
Dato
10. august 2022
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Husdyrbrugloven
Højdepunkt
Ikke medhold i klage over miljøtilladelse til etablering af et kvægbrug i Svendborg
Lovreferencer
Sagen omhandler en klage over Svendborg Kommunes miljøtilladelse til etablering af et kvægbrug. Tilladelsen, meddelt i henhold til Husdyrbrugloven § 16 b, stk. 1, omfatter omdannelse af en eksisterende kyllingestald, opførelse af to nye gyllebeholdere og to tårnsiloer.
Klagen til nævnet
En omboende, der driver en campingplads, klagede over afgørelsen. Klager anførte bekymring for lugtgener fra gylletanke og kreaturer, som kunne skade driften af campingpladsen og turismen på øen. Derudover blev der udtrykt bekymring for øget belastning af vejnettet fra tung transport.
Kommunens afgørelse og vurdering
Svendborg Kommune vurderede, at projektet overholdt husdyrbruglovens lugtgenekriterier. I sin vurdering sidestillede kommunen klagers campingplads med et sommerhusområde, baseret på en tidligere afgørelse fra Miljøklagenævnet i 2010. Kommunen fastsatte desuden vilkår om god staldhygiejne for at begrænse miljøgener.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Svendborg Kommunes afgørelse og giver ikke medhold i klagen. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om lugtgener, da klagepunkter vedrørende trafikbelastning og økonomiske konsekvenser for turismen falder uden for Husdyrbruglovens anvendelsesområde.
Nævnets vurdering af lugtgener
Nævnet finder, at det ansøgte projekt overholder de fastsatte lugtbeskyttelsesniveauer. En kontrol af lugtberegningerne viser, at der ikke er boliger eller bebyggelse inden for de beregnede geneafstande, og at lugtbidraget ikke vurderes at være uacceptabelt for de omkringboende.
Nævnet er dog uenig i kommunens juridiske begrundelse for at klassificere campingpladsen som et sommerhusområde. Nævnet fastslår, at et område kun kan omfattes af det skærpede beskyttelsesniveau for byzone- eller sommerhusområder, hvis det er udlagt som sådan i kommuneplanen, jf. Husdyrbrugloven § 6, stk. 1, nr. 1. Da campingpladsen er udlagt som rekreativt område, er den ikke omfattet af dette specifikke beskyttelsesniveau. Nævnet afviser at basere sin afgørelse på en udvidende fortolkning baseret på områdets faktiske anvendelse, i modsætning til en tidligere praksis fra 2010.
Selvom campingpladsen ikke er omfattet af det skærpede beskyttelsesniveau, konkluderer nævnet, at husdyrbruget stadig overholder de generelle krav til lugt, som er fastsat i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 24 og §§ 31-33. Afgørelsen fastholdes derfor, da projektet ikke medfører væsentlige lugtgener.
Lignende afgørelser