Ophævelse og hjemvisning af påbud om sporbarhedsdokumentation

Sagen omhandler en klage fra en virksomhed over Fødevarestyrelsens påbud om destruktion af 1456 dåser Pride Olie á 15 liter. Påbuddet blev givet den 11. september 2020, da Fødevarestyrelsen under et kontrolbesøg konstaterede, at virksomheden ikke kunne fremvise fyldestgørende sporbarhedsdokumentation for olien. Fødevarestyrelsen vurderede, at den fremviste dokumentation var utroværdig, da klagers leverandør angiveligt havde underleverandører, der afviste at have handlet med leverandøren. Påbuddet blev givet i medfør af Fødevareloven § 52, stk. 1 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed artikel 18, stk. 2.

Virksomhedens klage og Fødevarestyrelsens bemærkninger

Virksomheden påklagede afgørelsen den 2. oktober 2020 og anførte, at olien var købt hos en korrekt registreret leverandør, og at sporbarheden var sikret via et fragtbrev, der viste varens oprindelse. Virksomheden mente ikke at bære ansvaret for leverandørens underleverandører.

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 28. oktober 2020. Styrelsen bemærkede, at klager allerede ved et tidligere kontrolbesøg den 27. august 2020 var blevet gjort bekendt med sporbarhedsudfordringer hos flere leverandører, herunder den pågældende olieleverandør. Styrelsen mente derfor, at klager havde holdt sig i bevidst uvidenhed. Fødevarestyrelsen anførte desuden, at det vedlagte fragtbrev ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger om den leverede vare, og at der var tvivl om, hvilken virksomhed klagers leverandør havde handlet med, da mulige underleverandører afviste at have solgt varen. Styrelsen vurderede, at sporbarhedsdokumentationen var konstrueret, og at sporbarhedskæden var brudt, hvilket udgjorde et fødevaresikkerhedsmæssigt problem.

Nye oplysninger under sagsbehandlingen

Under sagens behandling oplyste Fødevarestyrelsen den 3. december 2020, at den faktura, der var vedlagt klagen, blev fremvist under kontrolbesøget, men at fragtbrevet først blev modtaget med klagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Fødevarestyrelsens påbud om destruktion af olien og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at klager havde overtrådt Fødevareforordningen artikel 18, stk. 2, og vurderede derfor, at påbuddet i medfør af Fødevareloven § 52, stk. 1 ikke var korrekt.

Nævnets vurdering af sporbarhedskrav

Nævnet lagde vægt på, at klager alene er ansvarlig for at identificere den leverandør, der direkte har leveret fødevaren til klager. Denne vurdering blev støttet af ordlyden i Fødevareforordningen artikel 18, stk. 2, som fastslår, at fødevarevirksomhedsledere skal kunne identificere, hvorfra de har fået leveret en fødevare. Nævnet inddrog også Fødevarestyrelsens egen praksis, som fremgår af sporbarhedsvejledningens punkt 4.4, der angiver, at leverandøridentifikationskravet kun gælder ét led frem og ét led tilbage. Der kan således ikke stilles krav om, at klager skal identificere eller gøre sig bekendt med leverandørens underleverandører.

Dokumentationens tilstrækkelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde desuden vægt på, at den faktura, der var vedhæftet klagen, blev fremvist som sporbarhedsdokumentation på kontroltidspunktet. Nævnet vurderede, at denne faktura indeholdt tilstrækkelige oplysninger om leverandørens navn, adresse, identifikation af de leverede varer samt dato og mængde af produktet. Hermed fandt nævnet, at klager havde overholdt leverandøridentifikationskravet i Fødevareforordningen artikel 18, stk. 2.