Stadfæstelse af Fødevarestyrelsens afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet mistanke om COVID-19

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 15. oktober 2020 om at sætte en pelsdyrbesætning under offentligt tilsyn på grund af mistanke om smitte med COVID-19. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra a, b og g og Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 12, stk. 1.

Klager, repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 20. oktober 2020. Klagen fokuserede primært på væsentlige formelle mangler ved afgørelsen, herunder manglende partshøring, samt at afgørelsen stred mod proportionalitetsprincippet.

Klagerens anbringender

Klager anførte, at partshøringen var foretaget mundtligt over telefonen samme dag, som afgørelsen blev fremsendt. Klager mente, at afgørelsens vidtgående og byrdefulde karakter krævede en mere grundig partshøring, der gav mulighed for at søge rådgivning og undersøge grundlaget for afgørelsen. Det blev fremhævet, at afgørelsen havde omfattende økonomisk, driftsmæssig og personlig betydning.

Desuden gjorde klager gældende, at afgørelsen var i strid med proportionalitetsprincippet og nødvendighedskriteriet i Lov om hold af dyr § 63. Klager udtrykte også uenighed med Fødevarestyrelsens valgte erstatningsmodel under kompensationsordningen.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at en partshøring kan ske mundtligt, såfremt formålet opfyldes, og at Forvaltningsloven § 19 ikke stiller formkrav til partshøringen. Styrelsen begrundede den mundtlige og hastende partshøring med afgørelsens hastende karakter og risikoen for den offentlige sundhed som følge af mistanke om COVID-19-smitte i besætningen. Styrelsen understregede, at foranstaltningerne var af stor samfundsmæssig betydning for at forhindre yderligere smittespredning, og at de var nødvendige ud fra et forsigtighedshensyn. Spørgsmålet om erstatning ville blive afgjort særskilt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne sag begrænset sin prøvelse til at behandle klagepunkterne vedrørende begrundelsespligten, partshøringspligten og proportionalitetsprincippet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Begrundelsespligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse af 15. oktober 2020 ikke opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, da der var henvist til en ophævet bekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 1172 af 17. juli 2020 om COVID-19 hos pelsdyr) i stedet for den gældende (Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 12, stk. 1). Dette er en mangel i henhold til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Nævnet vurderede dog, at manglen ikke var konkret væsentlig, da konsekvenserne af det offentlige tilsyn, som oplistet i afgørelsen, var de samme som dem, der fulgte af den korrekte, gældende bekendtgørelse. Klager var dermed bekendt med indholdet af tilsynet, og den underliggende lovhjemmel var korrekt anført.

Partshøringspligten

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat pligten til at partshøre efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at klager var blevet partshørt telefonisk om den påtænkte afgørelse og det faktiske grundlag herfor, herunder mistanken om COVID-19-smitte. Det blev vurderet, at det under de konkrete omstændigheder og grundet oplysningernes karakter var nødvendigt at partshøre samme dag, som afgørelsen blev truffet. Nævnet bemærkede, at forvaltningsloven ikke stiller krav om skriftlig partshøring eller mulighed for at søge rådgivning eller foretage yderligere undersøgelser af afgørelsesgrundlaget.

Overholdelse af proportionalitetsprincippet

Nævnet vurderede, at afgørelsen om offentligt tilsyn var en nødvendig og egnet foranstaltning for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra a, b og g og Lov om hold af dyr § 63. Nævnet lagde vægt på den kliniske mistanke om COVID-19-smitte i besætningen og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at tiltagene var nødvendige for at undgå smittespredning. Afgørelsen blev ikke anset for mere indgribende end nødvendigt, især med henvisning til den epidemiologiske udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet om COVID-19 i minkfarme, der fremhævede risikoen for manglende flokimmunitet ved overførsel til mennesker.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse af 15. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af mistanke om smitte med COVID-19 hos pelsdyr.