Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn og aflivning af minkbesætning grundet COVID-19

Sagen omhandler en minkavler, der klagede over Fødevarestyrelsens afgørelse af 14. oktober 2020. Afgørelsen pålagde, at minkbesætningen skulle sættes under offentligt tilsyn og aflives som følge af konstateret smitte med COVID-19. Dette skete med hjemmel i Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1.

Klagens hovedpunkter

Klageren, repræsenteret ved en advokat, anførte flere kritikpunkter mod Fødevarestyrelsens afgørelse:

• Formelle mangler: Klager mente, at afgørelsen led af væsentlige mangler, herunder utilstrækkelig partshøring og begrundelse. Partshøringen foregik telefonisk samme dag som afgørelsen, hvilket ikke gav mulighed for rådgivning eller forberedelse.
• Manglende fagligt grundlag: Effektiviteten og nødvendigheden af Fødevarestyrelsens aflivningsstrategi blev betvivlet.
• Brud på proportionalitetsprincippet: Klager argumenterede for, at afgørelsen var uforholdsmæssig, da den indebar et markant værdispild ved at forhindre pelsning og skabte usikkerhed om fremtidig drift og kompensation.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen forsvarede sin afgørelse med følgende argumenter:

• Partshøring: Den mundtlige partshøring var nødvendig på grund af sagens hastende karakter og den alvorlige risiko for folkesundheden. Forvaltningsloven § 19 stiller ikke formkrav til partshøring.
• Proportionalitet: Aflivning var en nødvendig og proportional foranstaltning. Mindre indgribende tiltag som overvågning og værnemidler havde vist sig utilstrækkelige. Hensynet til folkesundheden vejede tungere end hensynet til den enkelte besætningsejer, især da der manglede viden om smittespredning mellem mink og mennesker.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse. Nævnet begrænsede sin prøvelse til klagepunkterne vedrørende begrundelsespligt, partshøringspligt og proportionalitetsprincippet.

Begrundelsesmangler

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud levede op til begrundelseskravene i Forvaltningslovens § 24, stk. 1, da den ikke uddybede de hovedhensyn, der lå bag skønnet om at påbyde aflivning. Manglen blev dog ikke anset for at være konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da grundlaget for afgørelsen – et positivt prøvesvar for COVID-19 – var klart for klageren.

Partshøringspligten

Nævnet vurderede, at partshøringspligten ikke var tilsidesat. Den telefoniske partshøring blev anset for tilstrækkelig i lyset af sagens hastende karakter og den alvorlige sundhedsrisiko. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne var klare, og at en udsættelse af afgørelsen ikke ville have ændret sagens faktiske grundlag.

Proportionalitetsprincippet

Nævnet fandt, at afgørelsen om aflivning var en nødvendig og egnet foranstaltning for at imødegå risikoen for udbredelse af COVID-19, jf. Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og § 63. Nævnet henviste til, at mindre indgribende tiltag havde slået fejl, og at der var en potentiel risiko for folkesundheden ved smitteoverførsel fra mink til mennesker. Derfor var indgrebet proportionalt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede på denne baggrund Fødevarestyrelsens afgørelse.