Skattefrihed for fondstilskud til istandsættelse af historisk Gods Park

Bevillingen fra X var knyttet til flere væsentlige betingelser, herunder:

• Ejeren påtager sig det fulde økonomiske ansvar og er bygherre.
• Ejeren er forpligtet til at vedligeholde haven i 15 år efter en aftalt plejeplan.

• Den renoverede have skal i 15-års perioden være åben for offentligheden.

• Der tinglyses en tilbagebetalingsklausul, hvorefter tilskuddet skal tilbagebetales (lineært nedtrappet over 15 år), hvis haven ikke holdes åben for offentligheden, ikke vedligeholdes i henhold til plan, eller hvis haven sælges inden for perioden.

Skatteyderens Begrundelse

Skatteyderens repræsentant argumenterede for, at det private tilskud fra X skulle fritages for beskatning i henhold til Ligningsloven § 7 E, stk. 2. Bestemmelsen tillader Skatterådet at give tilladelse til, at private tilskud behandles skattefrit, hvis der til det samme bygningsarbejde på en fredet eller bevaringsværdig bygning er ydet et offentligt tilskud (jf. Ligningsloven § 7 E, stk. 1).

Repræsentanten fremhævede, at Gods hovedbygning er fredet, og at Kulturarvsstyrelsens tilsagn om 50.000 kr. til de fredede statuer i parken opfylder kravet om offentligt tilskud til 'samme formål'. Det blev anført, at de fredede bygninger, monumenter og den omliggende have bør betragtes som et samlet hele, og at 'bygningsarbejde' derfor skal fortolkes bredt, hvilket er i tråd med tidligere afgørelser fra Ligningsrådet (herunder henvisning til SKM2001.340.LR).

Skatterådet godkendte ansøgningen om skattefrihed for tilskuddet på 5,25 mio. kr. fra fonden X til istandsættelse af Gods Park og Have.

Konklusionen blev truffet i medfør af Ligningsloven § 7 E, stk. 2, som giver Skatterådet bemyndigelse til at fritage private tilskud for beskatning, når et bygningsarbejde på en fredet bygning allerede modtager offentligt tilskud.

Skatterådet baserede sin afgørelse på, at det samlede projekt, selvom det primært vedrørte park og have, havde en tilstrækkelig nær tilknytning til de fredede elementer på ejendommen (hovedbygningen samt de fredede monumenter og statuer i parken). SKATs indstilling og Skatterådets godkendelse hvilede på tidligere praksis, hvor begrebet 'bygningsarbejde' i Ligningsloven § 7 E, stk. 2 er blevet fortolket bredt:

• Tidligere praksis har accepteret, at større tilskud til haveanlæg var skattefrie, når offentlig støtte var givet til fredede skulpturer i parken (et tilsvarende scenarie).
• I nærværende sag har Kulturarvstyrelsen bevilget 50.000 kr. til restaurering af de fredede monumenter og statuer, som er en del af Gods Park.

Da det private fondstilskud dækker istandsættelse af det samlede haveanlæg, hvori de offentligt støttede fredede elementer indgår, fandt Skatterådet, at det var i overensstemmelse med Rådets tidligere praksis at fortolke 'bygningsarbejde' bredt og dermed anse fondstilskuddet og det offentlige tilskud som ydet til 'samme formål'. Tilskuddet på 5,25 mio. kr. er derfor skattefritaget.

• Ejendomsværdiskat: En statslig skat på værdien af ejerboliger.
• Grundskyld: En kommunal skat på værdien af grunde.
• Dækningsafgift: En kommunal afgift, der kan pålægges visse ejendomme, der er fritaget for grundskyld, samt erhvervsejendomme.

Ejendomsværdiskat (§ 1-3, § 13-14, § 22-27)

Ejendomsværdiskat betales til staten af fysiske personer, der ejer og har rådighed over en bolig. Dette gælder for en række specificerede ejendomstyper, herunder enfamiliehuse, ejerlejligheder, tofamiliehuse og boligdelen af landbrugs- og skovejendomme. For personer med fuld skattepligt i Danmark omfatter skatten også ejendomme i udlandet.

Skattegrundlag og Satser: Beskatningsgrundlaget er som udgangspunkt 80% af ejendomsværdien fra det forudgående år. Dette kaldes forsigtighedsprincippet.

Nedslag: Loven viderefører visse nedslag, herunder:

• Et nedslag for ejendomme erhvervet før 1. juli 1998 (§ 23-24).
• Et pensionistnedslag på op til 6.000 kr. for helårsboliger, som er indkomstaftrapbart (§ 25-26).
• Fradrag for betalt ejendomsskat i udlandet (§ 27).

Grundskyld (§ 4-10, § 17-19, § 28)

Grundskyld (også kendt som ejendomsskat) betales til kommunen for stort set alle faste ejendomme i Danmark.

Skattepligt og Hæftelse:

• For ejerboliger ejet af fysiske personer påhviler skatten ejeren personligt og opkræves via forskuds- og årsopgørelsen (§ 4, stk. 2).
• For andre ejendomme (erhverv, juridiske personer etc.) påhviler skatten den, der ejer ejendommen på forfaldstidspunktet. Her hæfter skatten på selve ejendommen med en pante- og fortrinsret (§ 4, stk. 4-5).

Skattegrundlag og Satser:

• Beskatningsgrundlaget er 80% af grundværdien fra det forudgående år. For produktionsjord (landbrug og skovbrug) er det dog 100% af grundværdien (§ 17).
• Grundskyldspromillen fastsættes af den enkelte kommune, men kan højst udgøre 30 promille. For årene 2024-2028 er der fastsat et specifikt loft for hver kommune (jf. Bilag 1) (§ 28).

Fritagelser: Loven specificerer en række ejendomme, der enten skal eller kan fritages for grundskyld. Dette gælder bl.a. kongelige slotte, de fleste offentlige ejendomme, fredede ejendomme, skoler og hospitaler (§ 5-9).

Dækningsafgift (§ 11-12, § 20-21, § 29)

Kommunalbestyrelsen kan pålægge dækningsafgift som bidrag til kommunens udgifter for:

1. Ejendomme, der er fritaget for grundskyld (f.eks. statslige ejendomme).
2. Erhvervsejendomme (kontor, forretning, fabrik, hotel etc.).

Beskatningsgrundlaget er grundværdien (100% for offentlige ejendomme, 80% for erhvervsejendomme). Satserne fastsættes af kommunen, men er for 2024-2028 begrænset af et loft (jf. Bilag 2).

Overgangsordninger og Tryghed for Boligejere

For at sikre tryghed ved overgangen til det nye system indføres flere centrale ordninger:

Skatterabatordning (§ 35-43):

• Gælder for fysiske personer, der har overtaget deres bolig senest den 31. december 2023.
• Hvis den samlede boligskat (ejendomsværdiskat + grundskyld) i 2024 er højere under de nye regler, end den ville have været med en videreførelse af de gamle regler, tildeles ejeren en permanent skatterabat i kroner og øre.
• Rabatten svarer til forskellen og fortsætter, indtil ejendommen sælges (dog ikke ved overdragelse til ægtefælle).

Permanent Indefrysningsordning (§ 46-65):

• Alle boligejere kan vælge at indefryse eventuelle fremtidige stigninger i deres samlede boligskat.
• Stigningen indefryses som et lån, der ydes af staten. Lånet forrentes og skal tilbagebetales ved salg af ejendommen. Der stilles automatisk sikkerhed for lånet via en lovbestemt panteret i ejendommen.
• Ordningen erstatter den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld og udvides til også at omfatte ejendomsværdiskat.

Stigningsbegrænsningsordning for Erhverv m.v. (§ 44-45):

• For ejendomme, der ikke er omfattet af skatterabatten (primært erhvervsejendomme), indfases stigninger i grundskylden gradvist. Den årlige stigning i grundskylden begrænses til 4,75% af den fuldt indfasede skat.

Opkrævning og Administration (§ 31-34)

En væsentlig administrativ ændring er, at opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift flyttes fra kommunerne til staten (Told- og skatteforvaltningen).

• For de fleste private boligejere vil grundskyld og ejendomsværdiskat blive opkrævet samlet via forskuds- og årsopgørelsen.
• For andre ejendomme (f.eks. ejet af selskaber) opkræves grundskyld og dækningsafgift via Skattekontoen i to årlige rater.

Ikrafttrædelse (§ 83)

Loven træder i kraft den 1. juli 2023, men de nye skatteregler får virkning fra og med 1. januar 2024. De hidtidige love om ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat ophæves pr. samme dato, men gælder fortsat for skatteår til og med 2023.