Afslag på tilsagn om tilskud til målrettet kvælstofregulering stadfæstes

En landbruger ansøgte om tilsagn om tilskud til målrettet kvælstofregulering for fem marker på i alt 42,08 ha, beliggende i to forskellige ID15-områder. Ansøgningen blev indsendt via fællesskema 2020, hvor 'målrettede efterafgrøder' var valgt som indsats. Landbrugeren havde forud for ansøgningen sået efterafgrøder på ca. 30 % af sit areal efter rådgivning fra sin konsulent, som havde tilkendegivet, at dette ville opfylde de nye krav til efterafgrøder. Dette medførte udgifter til frø og såning samt udfordringer med ukrudtsbekæmpelse og en reduceret kvælstofoptagelse for hovedafgrøden.

Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen den 14. maj 2020. Begrundelsen var, at styrelsen havde modtaget flere ansøgninger end der var midler til i det kystvandopland, som klagers marker tilhørte. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. § 12 og anførte, at markerne havde en højere retention end den, der var nødvendig for at opfylde indsatsbehovet i kystvandoplandet.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Landbrugeren påklagede afgørelsen den 9. juni 2020. Klager udtrykte frustration over at have afholdt udgifter og besvær uden at modtage tilsagn, især da afslaget skyldtes, at der var tilstrækkeligt med ansøgere i andre retentionsområder. Klager bemærkede også det uhensigtsmæssige i at skulle så efterafgrøder i foråret, uden klarhed over det samlede behov i eget retentionsområde, og forudså, at færre landbrugere ville søge støtte i fremtiden grundet ordningens håndtering.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at den var truffet i henhold til gældende regler for ordningen. Styrelsen anerkendte, at reglernes indretning kunne være uhensigtsmæssig for nogle ansøgere, men dette ændrede ikke ved afgørelsens lovlighed.

Yderligere oplysninger

Landbrugsstyrelsen oplyste yderligere, at alle klagers marker lå i kystvandoplandet ID90 nr. 41000052. Markerne var fordelt på ID15-område 16510478 med en retention på 93,13 % og ID15-område 16510970 med en retention på 99,35 %. Afskæringskriteriet i kystvandoplandet i 2020 var 91,77 %. Indsatsbehovet for kystvandoplandet var opnået i tildelingskriteriernes trin 2, hvilket betød, at klagers marker ikke blev vurderet efter trin 3, jf. Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. § 12, stk. 5.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om tilsagn om tilskud til målrettet kvælstofregulering.

Nævnets vurdering af ansøgningen

Nævnet vurderede, at klagers marker ikke opfyldte betingelserne for at modtage tilsagn om tilskud til målrettet kvælstofregulering. Dette skyldtes, at markerne havde en højere retention end den fastsatte grænse for at opfylde indsatsbehovet i det pågældende kystvandopland i 2020. Klagers marker havde retentioner på henholdsvis 93,13 % og 99,35 %, mens afskæringskriteriet var 91,77 %.

Prioritering og tildelingskriterier

Nævnet lagde til grund, at indsatsbehovet for kystvandoplandet var opnået efter prioritering i trin 2, jf. Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. § 12, stk. 8. Ifølge Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. § 12, stk. 6 rangeres marker efter retention, hvor lavere retention prioriteres før højere. Da indsatsbehovet var dækket i trin 2, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens manglende vurdering af klagers marker under tildelingskriteriernes trin 3, jf. Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. § 12, stk. 5.

Nævnets kompetence

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at det falder uden for nævnets kompetence at prøve klagepunkter vedrørende reglernes udformning og hensigtsmæssighed. Nævnet tog derfor ikke stilling til klagers bemærkninger herom. Afgørelsen er truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. § 12, stk. 1, stk. 4, 4. pkt., stk. 6, 5. pkt., og stk. 8, jf. Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.