Stadfæstelse af påbud om aflivning og flytning af syge grise

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens påbud om aflivning af syv grise og flytning af otte grise til sygestier på en ejendom i Aalborg Kommune. Påbuddet blev udstedt efter et kontrolbesøg den 13. august 2020, hvor Fødevarestyrelsen konstaterede flere grise med alvorlige lidelser.

Fødevarestyrelsens konstateringer

Under kontrolbesøget identificerede Fødevarestyrelsen grise med uhelbredelige lidelser, der krævede aflivning, samt grise der kunne komme sig ved flytning til sygestier.

• Grise påbudt aflivet:

  • Gris 2: Lå apatisk, ude af stand til at rejse sig, tilsmudset, trådt på, med hævet forben. Tilstanden blev vurderet uhelbredelig trods behandling.
  • Gris 5: Var afmagret, betydeligt mindre end de øvrige dyr, med en stor og fast hævelse omkring højre hofteled, ude af stand til at tage støtte på benet, slinger, nedtrykt og med skæv hovedholdning. Tilstanden blev vurderet kronisk og uhelbredelig.
  • Gris 6: Lå apatisk i sideleje, ude af stand til at rejse sig eller reagere på kontakt. Vurderet som fremskreden, svær og uhelbredelig hjernebetændelse. Medarbejderen havde ikke patroner til boltpistolen.
  • Gris 7: Vejede ca. 45-50 kg og havde et spændt navlebrok (ca. 15x17 cm) med tre sår, herunder et formodet trådsår og to formodede slidsår. Grisen var indfalden i bugen. Tilstanden blev vurderet kronisk, smertefuld og med stor risiko for forværring.
  • Gris 8: Vejede ca. 30 kg og havde et spændt navlebrok (14x7 cm) med et formodet slidsår. Grisen var indfalden i bugen. Tilstanden blev vurderet kronisk, smertefuld og med stor risiko for forværring.
  • Gris 15: Havde udskudt endetarm, lå ned ude af stand til at rejse sig. Endetarmen var blødende og med tegn på lædering fra øvrige dyr. Tilstanden blev vurderet uhelbredelig.
  • Gris 16: Havde en stærkt udspilet bug, strittende pels og var afmagret med markeret rygrad (ballongris). Tilstanden blev vurderet kronisk og uhelbredelig. Medarbejderen havde ikke patroner til boltpistolen.

• Grise påbudt flyttet til sygestier:

  • Gris 1: Var springhalt på højre bagben og gik i en almindelig sti med betongulv og uden blødt leje blandt ca. 35 andre dyr. Skulle flyttes til sygesti med blødt underlag.
  • Gris 3 og 4: Vejede begge ca. 60 kg og havde store og spændte navlebrok. Grisene var opstaldet i en sygesti, hvor gummimåtterne og lejearealet var tilsølet og vådt af gødning og urin. Skulle opstaldes i stier med et rent og blødt underlag.
  • Grise 9-14: Var opstaldet i en almindelig produktionssti og havde ældre, ikke-afhelede halesår med rødt og blødende arvæv. Flere af halestumperne viste tegn på betændelse. Skulle isoleres fra andre dyr for at undgå forværring.

Fødevarestyrelsen meddelte påbuddet i medfør af Dyreværnslovens § 24 b, stk. 1, da klager ikke havde overholdt Dyreværnslovens § 1 og Dyreværnslovens § 2, samt Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5.

Klagerens indvendinger

Klageren anførte, at de fleste grise i besætningen ikke fejlede noget, og at kontrolbesøget fandt sted, før den ansvarlige medarbejder havde gennemgået staldene. Klageren henviste til sproglige misforståelser vedrørende medarbejderens udtalelser og oplyste, at patroner til boltpistolen var i restordre.

Klageren bestred Fødevarestyrelsens vurdering af brokgrisenes tilstand og størrelse, idet brokken på en gris var lille dagen før kontrollen og først blev stor som del af normal udvikling. Klageren mente, at gummimåtter udgjorde et blødt underlag, og at Fødevarestyrelsens retningslinjer for brokstørrelse var i strid med egen vejledning. Klageren henviste desuden til en handlingsplan for brok udarbejdet af besætningsdyrlægen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 13. august 2020 om påbud om aflivning af syv grise og flytning af otte grise til sygestier. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Påbud om aflivning

Nævnet fandt, at påbuddet om aflivning af de syv grise var korrekt. Dette blev baseret på Fødevarestyrelsens ubestridte faglige vurdering af, at dyrenes tilstande var uhelbredelige og smertefulde, hvilket ville medføre unødig lidelse. Påbuddet var nødvendigt for at sikre dyrene mod unødig lidelse i overensstemmelse med Dyreværnslovens § 1 og Dyreværnslovens § 24 b, stk. 1. Nævnet bemærkede, at gris nr. 5 og 6 blev aflivet under kontrolbesøget, og klagerens bemærkning om bedring dagen efter tilsynet blev derfor ikke taget til følge.

Påbud om flytning til sygestier

Nævnet fandt også, at påbuddet om flytning af de otte grise var korrekt.

• Brokgrise (Gris 3 og 4): Nævnet lagde vægt på, at gris 3 og 4 havde store og spændte navlebrok og var opstaldet i en sygesti med tilsølede og våde gummimåtter. Selvom brokken på 10 cm ikke karakteriseres som "store brok" ifølge Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 2. december 2008 (hvor brok over 15 cm anses som store), fandt nævnet, at Fødevarestyrelsens faglige vurdering af behovet for isolering var korrekt. Dette skyldtes hensynet til at beskytte grisene mod tråd, slid og lædering af navlebrokkene. Nævnet lagde til grund, at grisene havde behov for at blive isoleret i et passende rum med tør og bekvem strøelse i overensstemmelse med Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5. Den pågældende sygesti var, på baggrund af underlagets tilstand, ikke et passende rum. Påbuddet om flytning til en egnet sti var derfor nødvendigt i medfør af Dyreværnslovens § 24 b, stk. 1 for at sikre dyrene mod unødig lidelse i overensstemmelse med Dyreværnslovens § 1.

• Øvrige grise (Gris 1 og 9-14): Nævnet lagde Fødevarestyrelsens beskrivelser af gris 1 (springhalt) og grise 9-14 (halesår) til grund. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at disse grise skulle isoleres for at undgå forværring af deres tilstand. Isolering i et passende rum var nødvendigt og hensigtsmæssigt i medfør af Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5. Påbuddet om flytning til sygestier var derfor nødvendigt i medfør af Dyreværnslovens § 24 b, stk. 1 for at sikre dyrene mod unødig lidelse i overensstemmelse med Dyreværnslovens § 1.