Planklagenævnets afslag på genoptagelse af afgørelse om lovliggørende dispensation til glasværn

Planklagenævnet behandlede en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse fra 4. februar 2020. Sagen omhandlede Roskilde Kommunes afgørelse af 27. maj 2019 om lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 668, Jyllinge Nordmark, vedrørende et glasværn på ejendommen A1, 4040 Jyllinge. Klageren, som er ejer af ejendommen, anmodede om genoptagelse af sagen. Nævnet afslog anmodningen, hvilket betyder, at den oprindelige afgørelse fortsat er gældende.

Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis en part anmoder herom. Nævnet har pligt til at genoptage en sag og vurdere den på ny, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

• Der er nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat.
• Nævnet har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl ved den tidligere behandling.
• Der er væsentlige nye retlige forhold, f.eks. hvis domstolene har underkendt nævnets fortolkning eller praksis i en tilsvarende sag.

Klagerens argumenter for genoptagelse

Klageren anførte, at der var nye oplysninger vedrørende en ansøgt byggetilladelse på naboejendommen A3, 4040 Jyllinge, samt nye oplysninger om tidligere byggetilladelser på klagerens egen ejendom.

Naboejendommen

Klageren gjorde gældende, at kommunen burde have taget højde for en ansøgning fra 22. april 2014 om principiel tilladelse til et byggeri/tilbygning på naboejendommen, som ville ligge i skel og længere mod vest end klagerens byggeri/terrasse. Klageren henviste til, at kommunen var positivt indstillet over for projektet, og at ejendommene er sammenlignelige. Desuden blev det anført, at naboejendommens terrasse ligger tættere på skel end 2,5 m.

Planklagenævnet vurderede, at oplysningen om den ansøgte byggetilladelse på naboejendommen ikke var af så væsentlig betydning, da kommunen ikke havde givet en endelig byggetilladelse. Oplysningen om naboejendommens hævede terrasse var heller ikke ny, da nævnet allerede var bekendt med dette og havde taget stilling til det i forhold til lighedsgrundsætningen i sin afgørelse af 4. februar 2020.

Faktisk ophold på terrassen

Klageren anførte, at naboens oplysninger om klagerens faktiske ophold på terrassen var forkerte. Nævnet fandt, at klagerens faktiske anvendelse af terrassen ikke havde betydning for vurderingen, men alene det forhold, at klageren havde mulighed for ophold på det areal, der ikke måtte benyttes. Oplysninger herom ville derfor ikke have ført til et andet resultat.

Tidligere tilladelse til klageren

Klageren gjorde gældende, at kommunen ikke havde taget højde for en tidligere byggetilladelse af 9. august 2013, som godkendte en altan på 13 m². Nævnet var bekendt med denne oplysning, og den var derfor ikke ny. Nævnet bemærkede, at tilladelsen fra 2013 blev annulleret og erstattet af en ny tilladelse fra 2015, som kun tillod en mindre altan på 7 m². Spørgsmålet om, hvorvidt kommunen var forpligtet til at give tilladelse til en større terrasse i 2015, kunne ikke behandles, da klagefristen for tilladelserne fra 2015 var udløbet.

Konklusion

Planklagenævnet fandt ikke, at klageren havde fremlagt nye faktiske oplysninger, der ville kunne føre til et andet resultat. Betingelserne for genoptagelse var derfor ikke opfyldt, og Planklagenævnet afviste at genoptage sin afgørelse af 4. februar 2020.

Planklagenævnets afgørelse om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har besluttet at genoptage sagen eller ændre den afgørelse, der er klaget over, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.