Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til statusændring af sommerhus til helårsbolig

Gribskov Kommune afslog den 12. august 2020 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 43.1, Sommerhusområde i Strand-Esbønderup og Tinkerup, til statusændring af ejendommen A1, 3250 Gilleleje, fra sommerhus til helårsbolig. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 43.1, som blev vedtaget den 9. februar 1987. Lokalplanens formål er at bevare området som sommerhusområde, jf. lokalplanens § 1. Lokalplanens § 3.1 fastsætter, at området kun må anvendes til sommerhusbebyggelse, hvilket indebærer beboelse i tidsrummet 1. april – 30. september og uden for dette tidsrum kun i kortvarige ferier, weekender og lignende.

Kommunens afgørelse

Kommunen begrundede afslaget med, at ejendommen på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse var et sommerhus, og at anvendelsen til helårsbeboelse er i strid med lokalplanens § 3.1 og § 1. Kommunen fremhævede, at en tidligere personlig dispensation fra 1984 til helårsbeboelse ikke ændrer ejendommens status. Desuden var der flere tidligere afslag på statusændring, herunder fra Planstyrelsen i 1977 og kommunen selv i 1999.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at ejendommen har været anvendt til helårsbeboelse siden 1969, hvor kommunen angiveligt godkendte huset som helårshus i forbindelse med en byggetilladelse. Klageren mente, at anvendelsen til helårsbeboelse burde betragtes som en fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse, som ikke kræver dispensation efter Planloven § 19. Klageren påberåbte sig desuden lighedsgrundsætningen, idet en genbo angiveligt havde opnået helårsstatus med den begrundelse, at ejendommen var helårsejendom før lokalplanens vedtagelse.

Planklagenævnet behandlede klagen og vurderede spørgsmål om eksisterende lovlig anvendelse, kommunens dispensationshjemmel og overholdelse af lighedsgrundsætningen. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af umiddelbart tilladt eller krav om dispensation

Planklagenævnet fastslog, at lokalplanens bestemmelser er bindende, jf. Planloven § 18. En anvendelse til helårsbolig er ikke i overensstemmelse med lokalplanens § 3.1 og kræver derfor dispensation, jf. Planloven § 19.

Vurdering af eksisterende lovlig anvendelse

Nævnet fandt ikke, at anvendelsen til helårsbeboelse havde karakter af eksisterende lovlig anvendelse fra før lokalplanens vedtagelse. Dette blev begrundet med:

• Tidligere afslag på statusændring fra Planstyrelsen i 1977 og kommunen i 1999, som ikke er blevet ændret.
• Den personlige dispensation fra 1984 medførte ikke, at anvendelsen fik karakter af eksisterende lovlig anvendelse.
• Kommunens udtalelse i 1969 om, at byggeriet skulle overholde krav til helårsbeboelse, kunne ikke sidestilles med en tilladelse til statusændring.

Mulighed for at give dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Nævnet vurderede, at en dispensation til helårsbeboelse ville være i strid med lokalplanens principper, herunder formålsbestemmelsen i § 1 og anvendelsesbestemmelsen i § 3.1. Kommunen havde derfor ikke hjemmel til at give dispensation.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet fastslog, at selvom kommunen tidligere måtte have givet en dispensation i strid med Planloven § 19, kan dette ikke føre til, at klageren har krav på en tilsvarende dispensation. Nævnet bemærkede, at naboejendommens anvendelse til helårsbeboelse var baseret på eksisterende lovlig anvendelse, hvilket er en anden juridisk situation.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes afslag på dispensation. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.