Afvisning af klage over manglende fredskovspligt i Albertslund Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MKN) har afvist at realitetsbehandle en klage vedrørende Miljøstyrelsens afgørelse af 7. januar 2020. Afgørelsen fastslog, at tre specifikke matrikler i Albertslund Kommune ikke er fredskovspligtige. Klagegebyret er blevet tilbagebetalt som følge af afvisningen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Skovlovens § 64.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

En omboende påklagede afgørelsen den 3. august 2020. Klageren argumenterede for, at de omhandlede matrikler i Roholmparken burde være fredskov, da de opfylder arealkravene og væsentlige kriterier i Skovlovens § 1, stk. 3, nr. 3 og 4. Klageren fremhævede vigtigheden af at bevare biodiversiteten og påpegede, at Roholmparken har mere karakter af skov end park. Det blev også anført, at Albertslund Kommunes ambitioner om at være grønne ikke blev opfyldt, og at en lokalplan fra 1986 ikke var iværksat, hvilket burde medføre anvendelse af Skovlovens § 3, stk. 5.

Miljøstyrelsens afgørelse og klagers henvendelser

Miljøstyrelsen, Storstrøm, traf afgørelse den 7. januar 2020 i medfør af Skovlovens § 3, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, om, at arealet ikke var fredskovspligtigt. Begrundelsen var, at bevoksningen indeholdt større, lysåbne arealer og havde karakter af park med intensiv parkdrift. Klagevejledningen til afgørelsen angav, at den var endelig og ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Klageren anmodede Miljøstyrelsen om aktindsigt og genoptagelse af sagen i marts 2020, men fik afslag med den begrundelse, at klageren ikke var part i sagen. Efterfølgende rettede klageren henvendelse til Miljø- og Fødevareministeriet i april 2020, som bekræftede Miljøstyrelsens afgørelse i maj 2020.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MKN) har afvist at realitetsbehandle klagen over Miljøstyrelsens afgørelse af 7. januar 2020 om, at de omhandlede matrikler ikke er fredskovspligtige.

Nævnets kompetence

Det følger af Skovlovens § 3, stk. 1, nr. 3, at fredskovpligtige arealer omfatter skovarealer ejet af stat, kommuner eller folkekirke, samt tilhørende arealer uden træbevoksning. Kompetencen til at træffe afgørelse herom er delegeret til Miljøstyrelsen. MKN bemærker, at Skovlovens § 60 fastlægger, hvilke afgørelser efter skovloven der kan påklages til nævnet. Da den påklagede afgørelse er truffet efter Skovlovens § 3, finder nævnet, at det ikke har kompetence til at prøve afgørelsen. På denne baggrund afvises klagen.

Gebyr

Som følge af afvisningen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.