Energiklagenævnets afgørelse om dispensation fra tilslutnings- og forblivelsespligt til fjernvarme

Energiklagenævnet modtog en klage fra P1 (herefter klager) vedrørende Københavns Kommunes afslag på dispensation fra tilslutnings- og forblivelsespligten til fjernvarme for ejendommen beliggende A1, 2500 Valby. Sagen drejede sig om, hvorvidt kommunen med rette havde meddelt afslag på klagers ansøgning om dispensation fra tilslutnings- og forblivelsespligten til fjernvarme, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17.

Baggrund for tilslutningspligten

Københavns Kommunes borgerrepræsentation vedtog den 17. juni 1993 et projekt om tilslutningspligt til fjernvarmenettet samt forblivelsespligt for allerede tilsluttede ejendomme. Denne pligt blev tinglyst på ejendommen A1, 2500 Valby, den 23. januar 1995.

Klagers ansøgning og kommunens afslag

Klager henvendte sig den 16. maj 2019 til Københavns Kommune med henblik på at etablere et jordvarmeanlæg og forventede at opnå dispensation fra tilslutningsafgiften. Kommunen vejledte klager om de gældende regler, herunder tilslutnings- og forblivelsespligten og muligheden for dispensation. Efter en længere korrespondance ansøgte klager formelt om dispensation fra tilslutningspligten.

Københavns Kommune meddelte den 7. august 2020 afslag på dispensation. Kommunen begrundede afslaget med, at klagers etablering af et jordvarmeanlæg ikke udgjorde et "særligt tilfælde" i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Kommunen vurderede desuden, at betingelserne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 2 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3 heller ikke var opfyldt. Kommunen henviste endvidere til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16, som fastslår, at en tilladelse til jordvarmeanlæg ikke fritager for tilslutnings- og forblivelsespligten under henvisning til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15.

Klagers argumenter

Klager ønskede fritagelse for tilslutnings- og forblivelsespligten og anførte følgende hovedpunkter:

• Klimapolitik: Afslaget strider mod Københavns Kommunes klimaplan og klimapolitik, som angiver velvilje over for klimavenlige initiativer og fravær af økonomiske hindringer for grønne løsninger.
• Fortolkning af bekendtgørelsen: Klager mente, at udskiftning til jordvarme skulle betragtes som et "særligt tilfælde" i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, især da Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 2 omhandler udskiftning til vedvarende energiforsyning.
• Vedvarende energianlæg: Ejendommen er indrettet med et vedvarende energianlæg, der dækker 100% af energiforbruget til opvarmning og varmt vand, hvorfor den ikke burde kræves tilsluttet.
• EU-direktiv: Afslaget var i strid med hensigten med Europaparlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet.
• Rimelighed: Klager fandt det urimeligt at skulle betale afgift for fjernvarme, når løsningen ikke anvendes.

Københavns Kommunes bemærkninger

Københavns Kommune fastholdt sin afgørelse og anførte, at ejendommen har været pålagt tilslutnings- og forblivelsespligt siden 1993 og har aftaget fjernvarme. Kommunen fremhævede, at klagers henvisning til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 2 var irrelevant grundet Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16, og at der ikke forelå "særlige tilfælde" i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Klager var desuden blevet vejledt om reglerne i 2019, inden jordvarmeanlægget blev etableret.

Energiklagenævnet stadfæstede Københavns Kommunes afgørelse af 7. august 2020 om afslag på dispensation fra tilslutnings- og forblivelsespligten til fjernvarme.

Nævnets vurdering af retsgrundlaget

Nævnet fortolkede Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1 således, at de hensyn, der kan føre til, at en ejendom ikke kan kræves tilsluttet efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, som udgangspunkt kan indgå i vurderingen af et "særligt tilfælde". Dog bemærkede nævnet, at installation af et vedvarende energianlæg efter pålagt tilslutnings- og forblivelsespligt ikke kan fritage klager for pligten i medfør af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16. Tilslutnings- og forblivelsespligten blev tinglyst på ejendommen den 23. januar 1995.

Kommunens skøn og nævnets konklusion

Energiklagenævnet fastslog, at klager ikke havde et retskrav på dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, og at kommunalbestyrelsen er tillagt et vidt skøn. Kommunen havde inddraget saglige og lovlige kriterier, herunder den tinglyste pligt, klagers kendskab hertil ved køb af ejendommen, og at etablering af et jordvarmeanlæg ikke udgjorde et "særligt tilfælde". Kommunen havde også korrekt vurderet, at betingelserne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3 (ny lavenergibebyggelse) og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 2, nr. 1-3 (personlige forhold) ikke var opfyldt.

Energiklagenævnet fandt, at Københavns Kommunes skønsmæssige vurdering faldt inden for de lovmæssige rammer og var i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Nævnet var enig i, at jordvarmeanlægget ikke udgjorde et særligt tilfælde, og at klager ikke havde oplyst om andre særlige personlige eller økonomiske forhold, der kunne begrunde dispensation. De øvrige anførte argumenter fra klager, herunder henvisningen til Københavns Kommunes klimaplan og Europaparlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU, kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelsens hjemmel

Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.