Stadfæstelse af afgørelse om ikke at meddele påbud om undersøgelse og oprensning af forurenet grund i Løkken

Sagen omhandler en klage fra et vandværk over Hjørring Kommunes afgørelse af 6. juli 2020 om ikke at meddele påbud om undersøgelse eller oprensning af en konstateret forurening på matr.nr. [Matrikelnummer1] og [Matrikelnummer2] på adressen [Adresse1]-[Adresse2], 9480 Løkken. Ejendommen har historisk været anvendt som losse- og fyldplads.

Klageren, et vandværk med indvindingsopland i området, anførte, at lossepladsen fortsatte driften længere end antaget af kommunen, og at forureningen ikke er endeligt afgrænset, hvilket udgør en risiko for grundvandet. Klageren mente desuden, at Hjørring Kommune som grundejer burde påtage sig et større ansvar for yderligere undersøgelser eller afværgeboringer.

Sagens forhistorie og forureningsundersøgelse

Region Nordjylland gennemførte en indledende forureningsundersøgelse på ejendommen for at vurdere forurening fra losse- og fyldpladsaktiviteter. Undersøgelsen omfattede syv miljøtekniske boringer med udtagning af jord- og grundvandsprøver. Resultaterne viste:

• Jordforurening: Kulbrinter, tjærestoffer (benz(a)pyren, PAH’er), bly og cadmium over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier.
• Grundvandsforurening: Kulbrinter, phenoler, PFAS-forbindelser og pesticider (herunder BAM, Desphenyl-chloridazon, DMS og formaldehyd) over Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier. Grundvandet var også påvirket af perkolat.

Historisk anvendelse af ejendommen

Ejendommen har en kompleks historie med forskellige affaldsrelaterede aktiviteter:

• 1967-1987: Losseplads på matr.nr. [Matrikelnummer2] med deponering af storskrald, haveaffald, jordfyld, bygningsaffald samt handels- og industriaffald.
• 1981-ca. 2000: Fyldplads på matr.nr. [Matrikelnummer1] med jordfyld, bygningsaffald, haveaffald, sand fra renseanlæg og afbrænding af forbrændingsegnet affald. Miljøtilsyn i 1982 konstaterede deponering af ulovlige affaldstyper og opbevaring af olieaffald.
• 1988-1991: Modtageplads for olie- og kemikalieaffald, der i 1990 overgik til jorddepot og sorteringsplads for affald. Afmeldt som modtageplads i 1991.
• 1994-1995: Tilladelse til udspredning af olieforurenet strandsand.
• 2002: Opsummering af aktiviteter viste deponering af industriaffald, bygge- og anlægsaffald, landbrugsaffald, strandsand, asfalt, restaurationsaffald og døde dyr.
• 22014-2018: Tilladelse til terrænregulering med ren jord fra rabatafhøvlinger og tang.

Region Nordjylland kortlagde ejendommen som forurenet på vidensniveau 2 den 2. december 2019 og anmodede Hjørring Kommune om at vurdere påbudsmuligheder.

Hjørring Kommunes afgørelse

Hjørring Kommune afgjorde den 6. juli 2020, med henvisning til Miljøbeskyttelsesloven § 69 og Jordforureningsloven § 40 og Jordforureningsloven § 41, at der ikke kunne meddeles påbud om undersøgelse eller oprensning. Kommunen vurderede, at forureningen primært stammede fra losse- og fyldpladsen, og at den var ophørt før 1. januar 1992, og hovedparten før 1. januar 2001. Da det ikke kunne fastslås, om forureneren havde handlet uforsvarligt, var der ikke hjemmel til påbud efter gældende lovgivning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Hjørring Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud om undersøgelse eller oprensning af den konstaterede forurening.

Grundlag for afgørelsen

Nævnet vurderede sagen i henhold til Jordforureningsloven § 40, stk. 1 og Jordforureningsloven § 41. Det fremgår af Jordforureningsloven § 40, stk. 2, at påbud om undersøgelse ikke kan meddeles, hvis den mulige udledning er ophørt før 1. januar 1992. For påbud om oprensning efter Jordforureningsloven § 41 gælder, at forureningen – eller den væsentligste del heraf – skal være sket den 1. januar 2001 eller senere. Hvis forureningen er sket inden 1. januar 2001, kan påbud eventuelt meddeles efter Miljøbeskyttelsesloven § 69, forudsat at forurenerens ansvarspådragende adfærd kan dokumenteres.

Nævnet lagde vægt på det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, hvorefter en forurening ikke kan kræves undersøgt, hvis udgifterne er uforholdsmæssige i forhold til risiciene. Desuden kan der ikke meddeles påbud om undersøgelse efter Jordforureningsloven § 40, hvis det på forhånd kan udelukkes, at der kan meddeles påbud om oprensning efter Jordforureningsloven § 41 eller Miljøbeskyttelsesloven § 69.

Nævnets vurdering af forureningen

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Hjørring Kommunes vurdering af, at grundvandsforureningen med kulbrinter, chlorerede opløsningsmidler, vandblandbare opløsningsmidler, PFAS og pesticider med overvejende sandsynlighed stammer fra lossepladsaktiviteten. Da lossepladsaktiviteten ophørte i marts 1990, altså før 1. januar 1992, kunne der ikke meddeles undersøgelses- eller oprensningspåbud efter Jordforureningsloven § 40 og Jordforureningsloven § 41 for grundvandsforureningen.

For så vidt angår jordforureningen med kulbrinter, benz(a)pyren, PAH-forbindelser, bly og cadmium, bemærkede nævnet, at det ikke kunne udelukkes, at en del af forureningen var tilkørt efter 1. januar 1992. Dog vurderede nævnet, at det ikke ved yderligere undersøgelser ville være muligt at godtgøre, at den væsentligste del af forureningen var sket efter 1. januar 2001. Derfor var der heller ikke grundlag for at meddele påbud efter Jordforureningsloven § 40 eller Jordforureningsloven § 41 for jordforureningen.

Nævnet bemærkede desuden, at klager over afgørelser efter Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 3. En eventuel klage over kommunens tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven skal rettes til Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne efter Kommunestyrelsesloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.