Stadfæstelse af dispensation til gennembrud i diger i Fredericia Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede en klagesag vedrørende Fredericia Kommunes dispensation til gennembrud i to beskyttede diger, D00.102.680 og D00.097.635, beliggende på [matr.nr.1]. Kommunen havde den 7. juli 2020 meddelt dispensationen i forbindelse med etablering af en cykelsti.

Klagen og dens indhold

Ejendommens ejer, senere boet efter klager, påklagede afgørelsen den 3. august 2020. Klager anførte primært, at cykelstiprojektet ikke var af stor samfundsmæssig nødvendighed, at kommunens afgørelse var truffet på et utilstrækkeligt grundlag, og at digerne havde en væsentlig kulturhistorisk bevaringsværdi.

Ejendommen og digernes beskaffenhed

Digerne ligger i skellet mellem [matr.nr.1] og [vejnavn1], i forlængelse af Taulov by, og området anvendes til markdrift. Vest for matriklen findes mose-, eng- og hedearealer, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Digerne er henholdsvis ca. 90 m og ca. 67 m lange, med et eksisterende gennembrud i det ene dige.

Fredericia Kommunes afgørelse

Fredericia Kommune meddelte dispensation til gennembrud på maksimalt 3,5 m i hvert dige. Formålet var at etablere en ensrettet cykelsti langs [vejnavn1], som skulle forbinde Taulov med stisystemet på [vejnavn3] og videre ud i industrikvarteret. Kommunen vurderede, at projektet ikke stred mod biologiske, landskabelige eller kulturhistoriske interesser og var i offentlighedens interesse. Kommunen vurderede desuden, at projektet ikke ville have skadelig virkning på bilag IV-arter som flagermus, markfirben eller stor vandsalamander, eller på nærliggende Natura 2000-områder.

Klagerens uddybende argumenter

Klager fastholdt, at kommunens vurdering var utilstrækkelig. Museerne i Fredericia støttede klagerens synspunkt og udtalte, at digerne havde stor fortælleværdi som et sjældent fysisk tegn på landboreformen i slutningen af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Museet foreslog, at cykelstien blev anlagt på den anden side af diget for at bevare det intakt. Klager foreslog også en dobbeltrettet cykelsti på den sydlige side af [vejnavn1] som et alternativ.

Nye oplysninger og kommunens svar

Under sagens behandling anmodede MFKN om yderligere oplysninger. Fredericia Kommune præciserede, at dispensationen omfattede begge diger og angav de præcise placeringer af gennembruddene. Kommunen fastholdt ønsket om en enkeltrettet cykelsti med trafiksikkerhed som primær argumentation. De forklarede, at cykelstien var en del af en større stiforbindelse og ville tilbyde en mere cykelvenlig rute for børn og mindre trafikvante cyklister, da alternative ruter var domineret af tung trafik. Kommunen vurderede, at enkeltrettede cykelstier reducerede risikofyldte krydsninger. Landskabeligt vurderede kommunen, at digets kulturhistoriske vidnesbyrd var begrænset, men at en beskæring og renovering i forbindelse med cykelstien kunne fremhæve diget på ny.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Fredericia Kommunes afgørelse om dispensation til gennembrud i digerne D00.102.680 og D00.097.635.

Retsgrundlag og digernes beskyttelse

Sagen blev behandlet i henhold til Museumslovens § 29 a, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger for at sikre deres kulturhistoriske, biologiske og landskabelige værdier. Bestemmelsen er udmøntet i Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4, og det blev lagt til grund, at de omhandlede diger var beskyttede. MFKN bemærkede, at et dige er beskyttelsesværdigt, hvis det vurderes værdifuldt i blot én henseende, med særlig vægt på kulturhistorisk værdi.

Nævnets vurdering af digernes værdi

MFKN fandt, at digerne var værdifulde i kulturhistorisk henseende som udskiftningsdiger fra slutningen af 1700-tallet, der vidnede om landboreformerne og ejendomsstrukturen. Historiske kort bekræftede digernes sammenhængende forløb langs vejen i flere hundrede år. Nævnet anerkendte også digernes biologiske værdi som levested for insekter og fugle samt en vis landskabelig værdi som markør mellem vej og mark.

Dispensation og "særlige tilfælde"

Efter Museumslovens § 29 j, stk. 2 kan kommunalbestyrelsen i "særlige tilfælde" dispensere fra forbuddet. Dette indebærer, at undtagelser kun sjældent kan gøres, især ved væsentlige indgreb. Ved vurderingen af et "særligt tilfælde" skal de samfundsmæssige hensyn til bevaring af digerne afvejes mod de samfundsmæssige interesser, der knytter sig til dispensationen. Kulturarvsstyrelsens vejledning angiver, at tilladelse til digegennembrud som hovedregel bør gives, hvis f.eks. dyrkning af et tilkøbt areal indebærer kørsel på landevej eller betydelig omvej, dog med individuel vurdering af antal og placering.

Flertallets afgørelse

Et flertal i MFKN fandt, at der forelå et "særligt tilfælde", der berettigede dispensationen. Flertallet lagde vægt på, at indgrebet bestod af gennembrud af begrænset bredde (maksimalt 3,5 m), og at dette var begrundet i konkrete trafiksikkerhedsmæssige hensyn for at undgå krydsning af den trafikerede [vejnavn1]. Det indgik også i vurderingen, at kommunen ville udforme gennembruddene, så digerne fortsat fremhævedes og delvist restaureredes, hvilket bevarede fornemmelsen af et sammenhængende dige.

Mindretallets synspunkt

Et mindretal (Pelle Andersen-Harild) mente, at digerne burde bevares intakte på grund af deres betydelige alder og historie. Mindretallet anførte, at projektet kunne gennemføres på alternative måder, f.eks. ved en dobbeltrettet cykelsti på den anden side af [vejnavn1]. Efter mindretallets opfattelse burde de beskyttelsesmæssige interesser i at bevare digerne intakte veje tungere end de samfundsmæssige interesser forbundet med projektet, og der burde derfor ikke meddeles dispensation.

Endelig afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredericia Kommunes afgørelse af 7. juli 2020.