Dispensation til gennembrud af dige stadfæstes med ændring af placering

Sagen omhandler en klage over Helsingør Kommunes afgørelse af 23. juni 2020, der meddelte dispensation til et gennembrud af et dige (D00.007.667) mellem matr. nr. [F1] og [F2] Reerstrup By, Tikøb. Gennembruddet skulle etableres som adgangsvej til et råstofgravområde.

Diget er en del af et større, velbevaret netværk af jord- og stendiger, anlagt i 1800-tallet, og er op til 0,3-0,6 meter højt. Området er udlagt som råstofgravområde A4 Kvistgård i Region Hovedstadens råstofplan 2012, udpeget til indvinding af sand, grus og sten.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Tulstrup Sten & Grus ApS ansøgte om tilladelse til råstofindvinding og ønskede oprindeligt at fjerne ca. 800 meter diger. Alternativt søgte de dispensation til et 15 meter gennembrud af dige D00.007.667 og indvinding inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Helsingør Kommune meddelte dispensation til gennembruddet på 15 meter i medfør af Museumsloven § 29 j, stk. 2, på vilkår om, at bakkerne mellem digerne og [A1]/[A2] ikke måtte graves bort. Kommunen afslog dog dispensation til nedlæggelse af andre diger og indvinding inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1. Kommunen lagde vægt på, at digenetværket skulle bevares, samtidig med at der sikredes adgang til graveområdet, og anerkendte et vist tab af det kulturhistoriske landskab. Indvindingsarealet blev begrænset fra ca. 20 til 12 hektar.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 21. juli 2020. Klager anførte, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig helhedsorienteret afvejning af de landskabelige og kulturhistoriske beskyttelsesinteresser. De fremhævede digernes store kulturhistoriske værdi, der illustrerer udstykningen og kongemagtens prægning af landskabet. Klager mente, at det ikke var muligt at foretage tilstrækkelige afværgeforanstaltninger for at sikre digernes værdier i forbindelse med råstofindvindingen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Helsingør Kommunes afgørelse om dispensation til gennembrud af dige D00.007.667, men med en ændring af placeringen af gennembruddet.

Nævnet bemærkede indledningsvist, at diget er beskyttelsesværdigt og omfattet af Museumsloven § 29 a, hvilket betyder, at der ikke må foretages ændringer i dets tilstand. Dispensation kan kun meddeles i "særlige tilfælde" i henhold til Museumsloven § 29 j, stk. 2. Praksis for dispensation til nedlæggelse af diger er meget restriktiv, og selvom råstofgravning og samfundsmæssige interesser kan indgå med en vis vægt, kan placeringen i et råstofgraveområde ikke i sig selv begrunde en dispensation.

Vurdering af digegennembrud

For så vidt angår gennembrud af diger, følger nævnet Kulturarvsstyrelsens vejledning, der som hovedregel tillader åbninger til gennemkørsler, hvis det er nødvendigt. Dog skal antal og placering vurderes individuelt, og placeringen bør ikke ødelægge strukturer som kryds eller hjørner. Nævnets praksis er desuden at fastsætte vilkår om, at gennembrud holdes dyrknings- og sprøjtefrie for at sikre digets visuelle kontinuitet og funktion som spredningskorridor og biotop.

Nævnets afgørelse og begrundelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation. Nævnet lagde vægt på, at et gennembrud var nødvendigt for at skabe adgang til graveområdet, og at de stillede vilkår sikrede bevarelsen af digenetværket og dets funktion som biologiske spredningskorridorer. Nævnet vurderede dog, at den af kommunen valgte placering i et hjørne ville sløre digets oprindelige struktur. Derfor blev dispensationen ændret, så gennembruddet skal etableres mindst 6 meter nord for hjørnet, hvor diget knækker mod vest. Nævnet vurderede desuden, at den ændrede placering ikke ville beskadige plantearter eller yngle-/rasteområder for dyrearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 3 år efter Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, jf. Museumsloven § 29 k, stk. 2. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.