Dispensation til opsætning af radiomast inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen stadfæstes

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Morsø, vedrørende Morsø Kommunes dispensation til opsætning af en 17 meter høj radiomast og nedrivning af et eksisterende luftmeldetårn. Projektet er placeret inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen på matr. nr. [F1] Flade By, Flade, 7900 Nykøbing M.

Ejendommen og området

Ejendommen er beliggende i landzone og indeholder to fredede rundhøje fra oldtiden: Lille Salgiershøj og Store Salgiershøj. Det omhandlede luftmeldetårn er placeret på Store Salgiershøj. Arealet er desuden registreret som beskyttet hede efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Området er omfattet af en fredningskendelse fra 1966, og Fredningsnævnet for Nordjylland har tidligere givet dispensation fra fredningen til opførelse af en antennemast som erstatning for luftmeldetårnet, en afgørelse der blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2021.

Morsø Kommunes afgørelse

Morsø Kommune meddelte den 14. december 2018 dispensation i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 18, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, til opsætning af den nye radiomast og nedrivning af det eksisterende tårn. Dispensationen blev givet på vilkår om skånsom udførelse af arbejdet, placering af den nye mast samme sted som det eksisterende tårn, og kontakt til Museet for Thy og Hanherred ved fund af kulturhistoriske levn.

Kommunen begrundede afgørelsen med, at luftmeldetårnet siden 1993 har fungeret som bæretårn for antenner til Radio Limfjord, og at den ansøgte mast, med samme højde og placering, ville være mindre skæmmende og forbedre oplevelsen af gravhøjene. Kommunen vurderede, at der var praksis for genopførelse af lovlige anlæg efter hændelige uheld, og at alternative placeringsmuligheder var undersøgt og fundet uegnede.

Klagens indhold

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med hovedargumentet, at Morsø Kommune ikke havde dokumenteret lovligheden af det eksisterende luftmeldetårn som bæretårn for antenneanlægget. Klager anførte, at tårnet, opført i 1962, ophørte med at være luftmeldetårn i 2004, og at fredningsnævnets tilladelse fra 1993 til opsætning af en radiomast på tårnet ikke omfattede en ændret anvendelse af tårnet som permanent antennebærer. Klager mente derfor, at antennen havde været ulovlig siden 1993, og tårnet som bæretårn ulovligt siden 2004, og at kommunen havde undladt at håndhæve dette.

Morsø Kommunes bemærkninger

Morsø Kommune fastholdt, at luftmeldetårnet var lovligt opført i 1962, og at fredningsnævnets afgørelse fra 1993 måtte anses for den nødvendige tilladelse til antennen. Kommunen bemærkede desuden, at den ikke havde ret til at påbyde nedtagelse af et lovligt opført tårn og anlæg, selvom det ikke længere var i funktion som luftmeldetårn.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Morsø Kommunes dispensation til opsætning af den nye radiomast og nedrivning af det eksisterende luftmeldetårn. Nævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, og Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen

Nævnet fremhævede, at formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, herunder indsyn til og udsyn fra fortidsminderne samt beskyttelse af arkæologiske lag. Dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer er efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2 praksis meget restriktiv, og der skal foretages en konkret vurdering af, om formålet med det ansøgte er så væsentligt, at beskyttelsesinteressen bør vige.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet fandt, at det ansøgte udgjorde et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Dette blev begrundet med:

• Den nye mast skulle erstatte et allerede eksisterende, lovligt luftmeldetårn på samme placering og med samme højde.
• Den ansøgte antennemast skulle tjene samme formål som det eksisterende tårn.
• Ansøger havde undersøgt og redegjort for alternative placeringsmuligheder.
• Den nye antennemast er mindre skæmmende i landskabet end den eksisterende.
• Jordarbejder ville kun ske i begrænset omfang.

Indrettelseshensyn

Vedrørende klagers anbringende om, at det eksisterende luftmeldetårn ikke var lovligt som bæretårn for antenneanlæg, og at antennen var ulovligt opsat, lagde nævnet vægt på "indrettelseshensyn". Nævnet bemærkede, at der var gået op til 28 år siden antennen blev sat op, uden at forholdet var blevet påtalt af tilsynsmyndigheden. Dette kunne føre til, at myndigheden fortabte retten til at håndhæve forholdet, og indgik i vurderingen af, om der var tale om et særligt tilfælde.

Gebyr

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.