Stadfæstelse af afgørelse om bortfald af tilsagn om tilskud til biogasanlæg

Sagen omhandler Landbrugsstyrelsens afgørelse om bortfald af tilsagn om tilskud til to biogasanlægsprojekter i Borris og Strømmesbøl. Den oprindelige ansøgning om tilskud blev indsendt i september 2012, og tilsagn blev meddelt i december 2012. I august 2016 blev projekterne overdraget til klageren.

Klageren indsendte i juni 2017 en ansøgning om projekt- og budgetændring med ønske om at opføre ét større biogasanlæg i stedet for to. Landbrugsstyrelsen godkendte i juni 2017 en projektforlængelse, så projektperioden løb til den 1. november 2019. I september 2019 afviste Landbrugsstyrelsen ansøgningen om projekt- og budgetændring og meddelte efterfølgende afslag på en anmodning om rateudbetaling med henvisning til de manglende godkendelser. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede senere, den 6. juli 2020, Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på projekt- og budgetændring.

Landbrugsstyrelsens afgørelse om bortfald

Landbrugsstyrelsen meddelte den 20. februar 2020 bortfald af tilsagn om tilskud til begge biogasanlæg. Begrundelsen var, at styrelsen ikke havde modtaget udbetalingsanmodning, opgørelse over tilskudsberettigede udgifter, alle udgiftsbilag, dokumentation for betaling og slutrapport inden for fristen. Projektperioden udløb den 1. november 2019, hvilket betød, at dokumentationen skulle være modtaget senest tre måneder herefter, altså den 1. februar 2020. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til biogasanlæg m.v. § 33, stk. 1, nr. 5, jf. Bekendtgørelse om tilskud til biogasanlæg m.v. § 8, stk. 1, nr. 10, jf. Bekendtgørelse om tilskud til biogasanlæg m.v. § 30.

Klagerens anbringender

Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 13. marts 2020. Klageren anførte, at Landbrugsstyrelsens afgørelse om bortfald skulle tilbagekaldes eller ophæves. Klageren mente, at klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 3. september 2019 om afslag på projekt- og budgetændring havde opsættende virkning i forhold til kravet om indsendelse af udbetalingsanmodninger. Klageren formodede, at styrelsen ville have afvist yderligere anmodninger, så længe klagesagen verserede.

Klageren gjorde desuden gældende, at Landbrugsstyrelsen havde tilsidesat sin vejledningspligt ved ikke at oplyse, at udbetalingsanmodning og slutrapport mv. skulle indsendes, på trods af de tidligere afgørelser og den verserende klagesag. Klageren mente, at bortfaldet af tilsagnet de facto fratog klageren retten til at få prøvet styrelsens afgørelser om afslag på projekt- og budgetændringerne.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at klager normalt ikke har opsættende virkning, og at fristen for slutudbetaling fremgår klart af Bekendtgørelse om tilskud til biogasanlæg m.v.. Styrelsen mente ikke at have en vejledningspligt i forhold til specifikt at vejlede om, at fristen skulle overholdes, da den var klar og tydelig. Styrelsen bemærkede, at den havde afventet Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse vedrørende klagen over afslaget på projekt- og budgetændring, hvilket viste, at sagen ikke var blevet "kortsluttet". Styrelsen fastholdt, at tilsagnet skulle bortfalde, da anmodningen om udbetaling var modtaget for sent. Selv hvis den var rettidig, ville tilsagnet ifølge styrelsen bortfalde, da projektet ikke var gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til biogasanlæg m.v. § 33, stk. 1, nr. 4.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Bekendtgørelse om tilskud til biogasanlæg m.v. § 33, stk. 1, nr. 5, jf. Bekendtgørelse om tilskud til biogasanlæg m.v. § 8, stk. 1, nr. 10, jf. Bekendtgørelse om tilskud til biogasanlæg m.v. § 30, samt Lov om Landdistriktsfonden § 13 a, stk. 1.

Vurdering af vejledningspligt

Nævnet fandt ikke grundlag for at konstatere, at Landbrugsstyrelsen havde tilsidesat vejledningspligten. En forvaltningsmyndighed skal vejlede i fornødent omfang, jf. Forvaltningsloven § 7, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde henvendt sig med spørgsmål om støtteordningens regelsæt, som styrelsen kunne besvare. Det fremgik desuden klart af bekendtgørelsen, at anmodning om slutudbetaling skulle indsendes senest tre måneder efter projektperiodens afslutning. Nævnet bemærkede også, at der var tale om en erhvervsrettet støtteordning, hvilket skærper klagerens ansvar for at gøre sig bekendt med regler og betingelser.

Vurdering af bortfald af tilsagn

Nævnet vurderede, at klagerens tilsagn om tilskud skulle bortfalde. Det følger af Bekendtgørelse om tilskud til biogasanlæg m.v. § 33, stk. 1, nr. 5, at tilsagn bortfalder, hvis betingelserne ikke er opfyldt. En betingelse er, at anmodning om slutudbetaling og afsluttende projektrapport er modtaget rettidigt, jf. Bekendtgørelse om tilskud til biogasanlæg m.v. § 8, stk. 1, nr. 10, jf. Bekendtgørelse om tilskud til biogasanlæg m.v. § 30. Projektet skulle senest være afsluttet den 1. november 2019, hvilket betød, at anmodning om udbetaling skulle være modtaget senest den 1. februar 2020. Da klageren ubestridt ikke havde indsendt den krævede dokumentation inden denne frist, fandt nævnet, at betingelserne for tilsagn ikke var opfyldt, og tilsagnet bortfaldt derfor.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 20. februar 2020 om bortfald af tilsagn om tilskud til projekt under ordningen Biogas LDP – Fællesbiogasanlæg i hhv. Borris og Strømmesbøl. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.